Gå direkte til indhold

DIF’s politikker og udspil

Igennem politikker og udspil forsøger DIF at sætte retning for udviklingen af dansk idræt. Herunder ses en række af de politiske udspil som DIF i samspil med kommuner, ministerier og andre aktører forsøger at realisere.
  • Foreningslivet er nøglen til et helt Danmark. Derfor har DIF, DGI og DUF lavet et fælles politiks udspil om foreningsliv og frivillighed. Udspillet giver samtidig en række anbefalinger på området.

    Foreningslivet i DIF, DGI og DUF er med samlet ca. 2,8 mio. medlemmer i ca. 18.000 lokale foreninger de helt centrale aktører i det demokratiske og folkeoplysende foreningsliv. De frivillige fællesskaber i foreningslivet, båret af over 600.000 frivillige, er hjørnestene i opbygningen af det danske samfundsfællesskab. Det er de hverdagsfællesskaber, hvor helt almindelige danskere mødes året rundt; får demokrati og deltagelse ind under huden; lærer hverdagens sociale normer og knytter bånd til andre på kryds og tværs af alle øvrige skel.

    Foreningslivet er kulturelt, samfundsmæssigt, volumenmæssigt og geografisk helt centrale aktører i Danmark, når vi skal have flere med i hverdagens fællesskaber og i samfundet som hele.

    For at flere kommer med i de stærke frivillige fællesskaber i foreningslivet, kræves en løbende justering af rammerne for foreningslivet.

    Vi anbefaler i samarbejde med DGI og DUF, at følgende initiativer gennemføres:

    • Mindre bureaukrati
    • Armslængde fra stat og marked til foreningslivet
    • Projekter skal afløses af partnerskaber
    • Synliggørelse af civilsamfundets værdi
    • Fritidspas i alle kommuner

  • DIF's nuværende politiske program blev vedtaget af repræsentantskabet den 9. maj 2015.

    DIF BEVÆGER DANMARK

    Det er vores motto og samtidig titlen på DIF’s politiske program for 2015 til 2020.

    Bevægelse er den glæde, vi opnår ved at dyrke idræt sammen og den fantastiske følelse, når tingene på sportsbanen går op i en højere enhed.

    Bevægelse er den fysiske aktivitet i idrætten, der gør os sunde og forebygger sygdomme.

    Vi bliver bevæget og stolte over danske atleter, som klarer sig godt til OL, VM og andre internationale
    mesterskaber.

    Idrætten er en frivillig, folkelig bevægelse, som er med til at videreudvikle det danske samfund.

    Vi har vedtaget et ambitiøst politisk program, fordi vi i endnu højere grad vil bevæge Danmark i de kommende år. Det forpligter at være den største idrætsorganisation i Danmark og varetage interesserne for omkring 2 millioner medlemmer i mere end 9.000 foreninger.

    Det politiske program for 2015 til 2020 skal opfylde DIF’s overordnede mål om, at:

    • Opnå verdens højeste idrætsdeltagelse
    • Fremme idrættens betydning i samfundet
    • Skabe idrætstilbud med høj kvalitet
    • Udvikle frivilligheden i idrætten og i Danmark
    • Sikre et mangfoldigt idrætsbillede
    • Arbejde visionært med talentudvikling og eliteidræt

    DIF’s politiske program består af to dele:

    I første del beskriver vi vores vision for DIF og idrættens rolle i Danmark frem mod 2020.

    I anden del udpeger vi fire idrætspolitiske fokusområder, som i væsentlig grad skal være med til at realisere DIF’s overordnede mål.

    Fokusområderne er:

    • Kvalitet: Det gode idrætsliv
    • Samarbejde: Vi gør det ikke alene
    • Eliteidræt: Mere end medaljer
    • Faciliteter: Bedre fysiske rammer for idræt
  • DIF giver i dette udspil udryk for sine holdninger om børne- og ungeidrætten samt giver en række anbefalinger på området.

    Udspillet ’Det gode børne- og ungeliv i idrætsforeningerne’ afspejler DIF’s holdning til dette vigtige område, og det giver specialformålene en mulighed for at læne sig op af noget, når de udvikler deres egne strategier på området.

    Udgangspunktet er, at DIF-idrætten ønsker at give børn og unge en god start på idrætslivet ved at skabe kvalitet i alle de arenaer, hvor de møder idrætten. Nytænkning skal desuden sikre, at flere teenagere fastholder motivationen for at dyrke foreningsidræt, og at flere kommer til.

    Udspillet fokuserer på fire udviklingsområder, hvor der gives udtryk for DIF’s holdninger, og hvor der i udspillet er tilknyttet en række anbefalinger:

    • Trænere og ledere
    • Træning/konkurrence
    • Forældre
    • Det gode idrætsmiljø

    Udspillet er udgivet i to versioner. Det udvidede holdnings- og handlingsdokument og en lettilgængelig pixi-version med anbefalinger på de fire udviklingsområder.

    Download 'Det gode børne- og ungeliv i foreningsidrætten' 

    Download pixi-versionen af 'Det gode børne- og ungeliv i idrætsforenignen'

  • Vi træffer bedre og hurtigere beslutninger, når beslutningstager-ne er forskellige og kan komme med input til en sag fra mange sider. DIF kæmper for øget diversitet på bestyrelsesniveau i forbunde-ne og i egne rækker
    Mænd besidder over 75% af bestyrelsesposterne i DIF idrætten. Det er ikke kun et problem set med ligestillingsbriller, det er en udfordring, fordi al viden peger på, at vi har brug for begge køn for at skabe ”mere idræt for pengene”. Når man har bredt sammensatte beslutningsgrupper viser forskningen, at man skaber bedre resultater, tænker mere innovativt og finder nye veje til vækst og udvikling. 

    Diversitet handler for DIF om at sikre forskellighed blandt beslutningstagere. Det drejer sig både om alder, etnicitet og seksualitet, og det primære fokus frem mod 2025 er på køn. Forskning viser, at når man lykkes med at tiltrække kvinder til beslutningsposter, så lykkes vi også med øget diversitet på andre parametre. 

    Der er sket små forbedringer i antallet af kvinder i de øverste politiske ledelser i DIF idrætten, men langt fra nok. DIF har vedtaget en strategi for øget diversitet, der har som målsætning, at sikre en kønsfordeling i specialforbundenes og DIFs bestyrelser på 30/70 i 2025. DIF arbejder med tre overordnede indsatser for at nå dette mål: For det første gennem kompetenceudvikling og uddannelse, for det andet gennem kommunikation og analyser, og for det tredje gennem rekrutteringsstrategier.
     

    Det arbejder DIF for:
    At de forbund, der i dag har 0 eller 1 kvinde i bestyrelsen, får prioriteret og formuleret, hvordan de vil arbejde for flere kvinder i deres bestyrelser 
    At arbejdet med at få flere kvinder i bestyrelser er et strategisk fokusom-råde i specialforbundene (13 forbund har det i deres strategiaftale)
    At DIFs bestyrelse går foran og lever op til målsætningen om 30/70
    At identificere ubevidste bias og skabe bevidsthed om de vaner og kulturer, der kan spænde ben for øget diversitet
    At have en tydelig og vedvarende kommunikation om, hvorfor og hvordan vi og forbundene arbejder med diversitet
    At dele de gode historier og ny viden på området
    At indsamle og kommunikere data om diversitet i en årlig diversitetsopgø-relse og som fast punkt i årsberetningen
    At sætte ”god ledelse i specialforbundene og DIF” på dagsordenen og arbej-de for en åben og inkluderende kultur
    At implementere arbejdet med diversitet i uddannelses- og udviklingstiltag i forbund og egen organisation
     
    Cases:

    * KFUM, kontakt Kasper Jepsen, formand, 40 94 34 46.
    * SVØM, kontakt: Pia Holmen Christensen, direktør, 29 20 61 61.

    Samarbejdspartnere: Living Institute

    Talspersoner: Morten Mølholm, administrerende direktør, 21 66 37 74.  Frans Hammer, 20 84 85 52 og Tine Teilmann, 20 61 18 07, begge DIF’s bestyrelse.

    Diversitet i tal: 
    23 % af idrættens øverste politiske ledelser er kvinder.
    13 % af specialfor-bundenes formænd er kvinder.
    42 % af DIFs med-lemmer er piger og kvinder.
    38 % af DIFs frivillige er piger og kvinder.
    39 % af DIF’s trænere er piger og kvinder.
    8 ud af 15 medaljer ved OL i Rio i 2016 blev vundet af kvinder.

    DIF’s målsætning er at alle specialfor-bund og DIF i 2025 har en kønsfordeling på 30/70 i bestyrelserne

    DIF s og DGIs vision 25-50-75 lykkes ikke uden at der sker en vækst af kvinder som aktive og kvin-der som ledere i idrætten.

  • Danmark står sammen med resten af verden med en klimaudfordring. Den globale opvarmning skal tøjles, der er knaphed på naturressourcer, herunder fossile brændstoffer, og vi skal generelt beskytte vores naturområder.
    Alle parter i det danske samfund skal hjælpe til – det gælder også idrætten. DIF har gennem en årrække værnet om naturen og danskernes adgang til den og på samme tid taget et stort miljøansvar. Fra idrættens side vil vi fortsætte denne indsats og yde vores bidrag til at løse de nuværende og kommende udfordringer på området. DIF er idrættens største organisation og har 1,7 millioner medlemmer, der dyrker idræt i vores 11.000 foreninger. Den volumen betyder, at vi fra DIF’s side via holdningsbearbejdning og miljøtiltag kan gøre en forskel i det samlede billede.

    I DIF ser vi et stort potentiale i at skabe vækst i samfundet gennem miljørigtig udvikling på idrætsområdet. Miljø skal tænkes ind i idrættens hverdag – i forbindelse med den daglige træning i foreningerne, i forbindelse med afholdelse af store idrætsarrangementer og i forbindelse med etablering og drift af idrætsanlæg.

    Med dette oplæg viser vi, hvordan vi har tænkt os at spille ind på områderne miljø og natur. Vi giver nogle bud på, hvordan idrætten kan yde sit bidrag på miljøområdet, og vi peger også på, hvordan naturen på en hensynsfuld måde kan anvendes som en billig og inspirerende idrætsarena.

    DIF’s indsats fokuserer på ni følgende områder:

    1. Idræt og miljø i et internationalt perspektiv
    2. Idrætsarrangementer og miljø
    3. Fra miljøudfordringer til fremskridt
    4. Miljøpris og certificering
    5. Planlovens betydning for idrætsdeltagelse
    6. Danskernes tilknytning til vand
    7. Miljørigtigt idrætsbyggeri
    8. Mere idræt under åben himmel
    9. Hensyn og rummelighed i naturen


  • DIF giver i udspillet vores bud på, hvordan idrætten fortsat kan hjælpe til med at holde Danmark på vækstsporet.

    Idræt fremmer sundheden, giver sammenhold og glæde, men idrætten bidrager også positivt til samfundsøkonomien. DIF vil gerne i endnu højere grad bidrage til at holde hjulene i Danmark kørende, det gør vi i vækst- og beskæftigelsespolitisk udspillet med fokus på 11 indsatsområder.

    Blandt indsatsområderne er, hvordan idræt kan understøtte regeringens strategi for at øge dansk eksport til BRIK-landene, og hvordan idrætten kan understøtte bedre beskæftigelse. Det kan blandt andet være oprettelse af nye stillinger i foreninger eller folkeskoler, eller oprettelse af aktiveringsforløb, der klæder borgere på til arbejdsmarkedet.

  • Danmark skal have verdens mest aktive folkeskole. Det mener DIF, der gerne vil tage mere samfundsmæssigt ansvar og medvirke til at udvikle folkeskolen med mere idræt og bevægelse.

    Verdens bedste folkeskole kræver glade børn som udfordres både fysisk og mentalt.
    Fra DIF’s side har vi især fokus på, hvordan vi kan øge fysisk aktivitet i skolen på en måde, så vi motiverer børn og unge til at være aktive nu og i resten af deres liv.
    Skal den vision blive til virkelighed, er der en del forudsætninger, der skal være på plads. Skolerne skal eksempelvis arbejde målrettet med at koble læring og fysisk aktivitet i alle fag. Men først og fremmest er det vigtigt, at lærerne efteruddannes i idræt, at der kommer fokus på samarbejde med specialister fra de lokale idrætsforeninger, og at der er attraktive rammer for bevægelse i skolerne.

    DIF inviterer med oplægget til ”Verdens mest aktive folkeskole” til partnerskab og samarbejde med regering, folketingets partier, kommunerne, skolerne og idrætsforeningerne om at udvikle den danske folkeskole til at være en skole, der skaber grundlaget for fremtidige generationers glæde ved idræt og fysisk aktivitet. Vi tilbyder et samarbejde, der har fokus på at styrke elevernes indlæring og trivsel ved hjælp af idræt og fysisk aktivitet.

    I DIF's skolepolitiske udspil indgår forslag om:

    • En længere skoledag for de mindste med integrering af fysisk aktivitet i undervisningen
    • Idrætsfagets målsætninger skal præciseres og prioriteres
    • Mere idræt og fysisk aktivitet - mindre specialundervisning
    • Eksperter fra idrættens egen verden skal motivere til mere idræt og fysisk aktivitet i folkeskolen
    • Den danske folkeskole skal også have plads til de bedste idrætstalenter
    • Idrætten styrker integrationen i folkeskolen
    • Skolernes fysiske omgivelser er en vigtig hjemmebane for et aktivt idrætsliv blandt eleverne
    • Idrætten tager gerne medansvar på skolebestyrelsesarbejdet 
    • Elevernes adgang til idræt og bevægelse skal være en central del af bedømmelsen af skolerne
  • DIF's internationale strategi er udgangspunktet for DIF's internationale arbejde og prioriteringer.
    DIF's internationale strategi tager udgangspunkt i de overordnede rammer for DIF's politiske program. Det indebærer, at den internationale strategi er grundlaget for DIF's prioritering af vores internationale målsætninger. DIF's internationale strategi hviler på tre nedenstående ben:
    • Flere internationale politiske poster til danske idrætsledere
    • Højne DIF's idrætspolitiske indflydelse i internationale idrætsorganisationer
    • Mere inspiration fra internationale idrætsmiljøer til udvikling af dansk idræt

    Den internationale strategi præsenterer 13 konkrete forslag og målsætninger for, hvordan DIF kan højne dansk idræts internationale indflydelse.

    Læs DIF´s internationale støtteordning.

  • DIF's bestyrelse mødes ca. en gang om måneden. Herunder kan du finde referaterne fra deres møder. Har du spørgsmål til referaterne, er du velkommen til at kontakte direktionsassistent Rasmus Lyhne Ibsen, tlf. 43 26 20 09, e-mail: rli@dif.dk

    2019
    Den 4. oktober: Referat
    Den 30.-31. august: Referat
    Den 12. juni: Referat
    Den 22.-23. marts: Referat
    Den 26. februar: Referat
    Den 22. januar: Referat

    2018
    Den 11. december: Referat
    Den 13. november: Referat
    Den 28. september: Referat
    Den 24.-25. august: Referat
    Den 12. juni: Referat
    Den 3. maj: Referat
    Den 16.-17. marts: Referat
    Den 27. februar: Referat
    Den 23. januar: Referat

    2017

    Den 5. december: Referat
    Den 31. oktober: Referat
    Den 6. oktober: Referat
    Den 29. august og den 2. september: Referat
    Den 13. juni: Referat
    Den 5. maj: Referat
    Den 5. april: Referat
    Den 26. marts: Referat
    Den 28. februar: Referat
    Den 24. januar: Referat
     
    2016
    Den 6. december: Referat
    Den 1. november: Referat
    Den 30. september: Referat
    Den 2.-3. september: Referat
    Den 7. juni: Referat
    Den 29. april: Referat
    Den 19. marts: Referat
    Den 23. februar: Referat
    Den 19. januar: Referat

    2015
    Den 1. december: Referat
    Den 3. november: Referat
    Den 2. oktober: Referat
    Den 4.-5. september: Referat
    Den 9. juni: Referat
    Den 8. maj: Referat
    Den 27.-28. marts: Referat
    Den 24. februar: Referat
    Den 13. januar: Referat

    2014

    Den 2. december: Referat

    Den 4. november: Referat

    Den 3. oktober: Referat

    Den 6. september: Referat

    Den 18. juni: Referat

    Den 2. maj:    Referat

    Den 28.-29. marts:    Referat

    Den 25. februar:    Referat

    Den 21. januar:    Referat

    2013

    Den 3. december:    Referat

    Den 7. november:    Referat

    Den 4. oktober:    Referat

    Den 23.-24. august:    Referat 

    Den 18. juni: Referat

    Den 3. maj: Referat

    Den 22.-23. marts: Referat

    Den 26. februar: Referat

    Den 29. januar: Referat

     

  • Her kan du downloade DIF's årsberetning 2018
  • Herunder kan du finde referaterne fra årsmøderne i DIF. Har du spørgsmål til referaterne, er du velkommen til at kontakte direktionsassistent Rasmus Lyhne Ibsen, tlf. 43 26 20 09, e-mail: rli@dif.dk

    Årsmøde d. 4. maj 2019
    - Referat
    - Dagsorden
    - Materiale

    Årsmøde d. 5. maj 2018
    - Referat
    - Dagsorden
    - Materiale

    Årsmøde d. 6. maj 2017
    - Referat
    - Dagsorden
    - Materiale

    Årsmøde d. 30. april 2016
    - Referat
    - Dagsorden
    - Materiale

    Årsmøde d. 9. maj 2015
    - Referat
    - Dagsorden
    - Materiale

    Årsmøde d. 3. maj 2014
    - Referat
    Dagsorden

    Årsmøde d. 4. maj 2013
    Referat
    - Dagsorden
    - Materiale

    Årsmøde d. 5. maj 2012
    - Referat
    - Dagsorden
    - Materiale

    Årsmøde d. 7. maj 2011
    - Referat
    - Dagsorden
    - Materiale

  • Få herunder svar på en række af de typiske spørgsmål, som DIF får omkring eSportE-sport

    Hvad er DIF’s holdning til eSport?

    Lige nu betragter vi eSport som en spændende trend, som vi på mange niveauer både kan og vil arbejde sammen med. Vi er i DIF nysgerrige i forhold til eSportens fremmarch, og vi vil i den kommende tid forsøge at bringe DIF-idrætten endnu tættere sammen med eSporten. Og vi er allerede i gang – blandt andet i forhold til Skole OL, hvor eSport har været på programmet ved udvalgte stævner. 

    Ser DIF eSport som en idræt? 
    Der er mange elementer i eSport, hvor der er fysisk aktivitet som f.eks. wee-spillene. Mens det er sværere at se i visse andre spil. Der er konkurrencer, turneringer, målrettet træning osv. i eSporten, og på mange måder ligner organiseringen den, vi ser i de etablerede idrætsgrene. Det spændende er især, når eSporten kan være et supplement til idrætsgrene f.eks. svæveflyvning, hvor de bruger eSport-simulatorer, når de ikke kan komme i luften. Men der er også elementer, hvor eSport stikker ud, og vi mener, at eSporten fortsat skal udvikle sig i forhold til at blive bredt anerkendt som en idrætsgren, der kan optages i DIF ud fra vores vedtægter. 

    Kan eSport på et tidspunkt blive optaget som specialforbund i DIF? 
    Det er alt for tidligt at sige. Vi er meget interesserede i eSportens udvikling, og vi ser mange samarbejdsmuligheder med eSporten, men umiddelbart er tiden ikke moden til et fuldgyldigt medlemskab af DIF. Det betyder dog ikke, at vi ikke vil have en tæt dialog med Esport i de kommende år. Vi er sikre på, at vores specialforbund og foreninger kommer til at samarbejde meget med eSporten i de kommende år.

    Hvor er det, at eSport skal udvikle sig for at blive anerkendt som sport i DIF? 
    For det første er det vigtigt at understrege, at vi i DIF ikke som sådan ikke optager idrætsgrene i DIF, men dermod specialforbund, som skal opfylde en lang række kriterier for at blive en del af DIF. De krav er eSport Danmark ikke klar til at kunne opfylde endnu, og før det er på plads, giver det ingen mening at tale om fuldgyldigt medlemskab. 

    Hvad er det for krav eSport skal opfylde for at blive medlem af DIF? 

    Det er blandt andet krav i forhold til, at man som specialforbund har et vist antalt aktive idrætsfoeninger og et vist antalt aktive udøvende medlemmer. Der er eSportdanmark ikke endnu. 

    Vil DIF optage eSport, hvis de opfylder de strukturelle krav? 
    ”Nej, det er ingen selvfølge, men det vil være et skridt på vejen, Hvis eSport Danmark på et tidspunkt sender en regulær ansøgning og har alt formalia i orden, så vil DIF’s bestyrelse på det givne tidspunkt vurdere, om eSport Danmarks aktiviteter er af en karakter, der passer ind i DIF. 
    I den sidste ende er det DIF’s repræsentantskab, der afgører, om en idræt kan optages i DIF eller ej. 

    Hvordan vil DIF samarbejde med eSporten? 
    Vi har netop søsat et nyt trendforum i DIF, hvor vi vil koble etablerede idrætsgrene og specialforbund sammen med nye trends i samfundet, og her er det helt oplagt at begynde med at tage fat på eSportens muligheder. 
    Det handler i bund og grund om, at eSporten og den etablerede idræt skal lære hinanden endnu bedre at kende, så vi i fællesskab kan bruge hinanden i forhold til at udvikle slagkraftige tilbud til danskerne. Esporten rummer nogle særdeles spændene elementer – eksempelvis har man virkeligt godt fat i det unge segment – og det har vi noteret med interesse i DIF. Omvendt mener vi også, at vi har nogle ting på hylderne, som eSport Danmark kan bruge til noget i deres forsøg at få deres aktivitet og organisation til at vokse endnu mere 

    Er DIF ikke meget gammeldagstænkende. Hvorfor sige nej til en stor og ung målgruppe, som eSportspillerne jo er?  
    Nu har vi jo ikke sagt nej, og vi synes på ingen måde, at vi er gammeldags. Vi forsøger kostant at udvikle dansk idræt, og derfor holder vi også øje på nye aktiviteter og trends i samfundet – deriblandt eSport. Og det er selvfølgelig interessant, når specielt mange unge mennesker udviser en stor interesse for et bestemt område. Men hvorvidt en idrætsren skal optages i DIF eller ej, er bare ikke noget der sker over en nat. Der skal være plads og rum til, at man i en længere peridoe kan følge aktivitetens udviklig, muligheder og struktuerelle forusætninger i det danske foreningsliv. 

    Truer eSporten det etablerede foreningsliv? 
    Sådan ser vi ikke på det. Foreningslivet står utrolig stærkt i Danmark især blandt de unge. E-sport er bare en ny mulighed for at variere udbuddet af aktiviteter til de unge. Computerspil har været en trend i lang tid og vil blive forstærket endnu mere i takt med den digitale udvikling. Det giver flere valgmuligheder til de unge,  og her ser vi nogle gode muligheder. 


    Baggrund: 

    E-Sport vokser i DK og globalt med forskellige typer af computerspil. Ofte er det Counter Strike, League of Legends og FIFA, som er blandt de mest fortrukne. Der kommer flere og flere prestigefyldte turneringer til med store sponsorer, organisationer og virksomheder. Det betyder også en voksende mediedækning, større pengepræmier og en massiv forretningsudvikling. 

    Organiseringsmæssigt er eSporten fragmenteret. De kommercielle aktører buldrer afsted, mens eSport Danmark er den nationale hovedorganisation og har sit udgangspunkt i foreningstanken. Forbundet kæmper pt. for at få organisatorisk fodfæste. 

    Kendetegnende for eSporten er blandt andet, at den har god fast i det unge segment såvel nationalt  som internationalt, hvorfor eSportens udvikling ofte ses som en mulighed for de traditionelle idrætsgrene og de etablerede idrætsorganusationer som DIF til at skabe link til de yngre generationer. 

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter