Spiseforstyrrelser i dansk idræt

Råd til atleter og trænere

Gratis kursus

E-læring: Hjælp til at spotte og tale om spiseforstyrrelser

DIF anbefaler alle trænere at tage det gratis e-læringskursus, som er tilgængeligt i webshoppen. Du skal oprette dig som bruger, hvorefter du får adgang til kurset om spiseforstyrrelser - og mange flere kurser, hvis du har lyst.

På det gratis e-læringskursus lærer du, hvad du skal kigge efter for at spotte en spiseforstyrrelse hos en atlet. Du lærer også, hvordan du taler med atleter om spiseforstyrrelser og meget mere.

Kurset tager cirka 20-45 minutter.

Gå til DIF's e-læringsplatform

HOTLINE

SIG DET HØJT

RING OG FÅ SPARRING

Til alle trænere, atleter og forældre til atleter:

Hvis du har mistanke om, at du selv, en holdkammerat, en af dine spillere eller dit barn er ved at udvikle eller har udviklet en spiseforstyrrelse, så kan du ringe eller skrive til DIF-konsulent Maiken Ziebell på 2966 8670 eller mzb@dif.dk

DIF har et ekspertnetværk tilknyttet som kan hjælpe med udredning, behandling ved psykologer, samtaleforløb ved diætister, workshops omkring spiseforstyrrelser, forebyggelse mm. Du skal endelig ringe, så tager vi en samtale om, hvilken vej og muligheder der kan være for dig.

Og husk at du ikke må føle skam. Du er ikke alene. Der er andre, der ringer og skriver.

Pjece fra DIF og Team Danmark SPISEFORSTYRRELSER I SPORT

I denne pjece får du viden om, hvilke tegn på spiseforstyrrelser du skal holde øje med, og du får råd til, hvordan du skal reagere, hvis du har mistanke om en spiseforstyrrelse hos en af dine atleter eller hos en holdkammerat. Alle kan nemlig blive ramt af en spiseforstyrrelse. Årsagerne til restriktiv og forstyrret spisning kan fx være nedsat selvværd, usunde kropsidealer, præstationsangst og forventningspres fra omgivelserne.

Spiseforstyrrelser i sport

Download pjecen her
Spiseforstyrrelser i idrætten

Nye tal om spiseforstyrrelser understreger behov for handling

I november 2022 udkom DIF og Team Danmark med en pressemeddelelse, som viser, at 17 procent i eliteidrætten og 31 procent i subeliteidrætten har symptomer på spiseforstyrrelser. De tal er alt for høje, så derfor kommer de to organisationer med en række initiativer, der skal søge at afhjælpe problemerne. 

Læs pressemeddelelsen fra den 23. november 2022

MERE VIDEN?

Nedenfor kan du finde links til to rapporter fra Syddansk Universitet om spiseforstyrrelser i elite- og subeliteidrætten i Danmark. Du kan også læse et udpluk af de nyheder, som DIF har skrevet om spiseforstyrrelser. Og så kan du finde et link til Team Danmarks sektion om spiseforstyrrelser i eliteidrætten.

Har du spørgsmål om spiseforstyrrelser