DIF og Grundfos Fondens

Idrættens Sociale Pris

Det blev Høje-Taastrup Bokseklub, der løb med Idrættens Sociale Pris 2025. Klubformand Kim Kristiansen blev overrasket i begyndelse af december - i bokseringen, hvor både kollegaer og den diverse gruppe af klubmedlemmer var mødt op for at rose klubbens og Kims indsats. Foto: DR.
Idrættens Sociale Pris hylder idrætsinitiativer, der gør noget særligt for at skabe trivsel og fællesskaber for borgere, der oplever udfordringer i større grad end de fleste. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden.
Idrættens Sociale Pris hylder idrætsinitiativer, der gør noget særligt for at skabe trivsel og fællesskaber for borgere, der oplever udfordringer i større grad end de fleste. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden.

Sociale indsatser på idrætsområdet gør en stor forskel for mange, der har det svært. Indsatserne er således med til at løfte et samfundsansvar, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden anerkender med Idrættens Sociale Pris.

Når alle indstillinger er modtaget, udvælger en intern jury i DIF 10 kandidater, der går videre til prisens eksterne jury. Den eksterne jury består af en bred sammensætning af mennesker, der beskæftiger sig med socialområdet, og disse nominerer sammen tre indsatser, der går videre til en endelig vurdering. 

Vinderen vælges frem mod SPORT 2026 af DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen, og fondsdirektør i Grundfos Fonden, Kim Nøhr Skibsted. Ud over anerkendelsen følger en check på 75.000 kroner til brug i indsatsen.

I udvælgelsen af kandidater til prisen forholder juryen sig til en række opstillede kriterier. Man ser blandt andet på, om den sociale indsats har skabt opmærksomhed om – eller bedre forhold for – minoriteter i idrættens verden, om den har medvirket til øget livskvalitet og trivsel hos en gruppe, og om den i særlig grad har styrket lokalsamfundet.

Hvad skal der til?

Kriterier for indstilling

Der er en række kriterier, man skal leve op til for at kunne blive nomineret. Den nominerede indsats har:  

  • skabt opmærksomhed om – eller skabt bedre forhold for – minoriteter i idrættens verden.

  • medvirket til at styrke livskvalitet og trivsel hos en gruppe i idrætten.

  • styrket lokalsamfundet med sociale idrætsinitiativer.

  • brugt idrætten til at løfte et socialt samfundsansvar – medvirket til at løse en samfundsudfordring gennem idrætten.

  • skabt et fællesskab gennem idrætten, som har givet deltagerne et nyt ståsted eller har bragt dem et markant bedre sted hen end før.

Ekstern jury

Anders Folmer Buhelt Akademichef, Akademiet for Social Innovation
Camilla Bjerre Damgaard Fondschef, Den Sociale Investeringsfond
Charlotte Burvil Arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune
Christian Toft Ramsbøl Vicedirektør, Grundfos Fonden
Erik Brøgger Rasmussen Direktør, DBU
Erik Hattens Kommunaldirektør, Herning Kommune
Helene Bækmark Stærk ledelsesprofil med indgående erfaring fra region og kommuner
Jakob Schjørring Chef for det sociale område, Bikubenfonden
Jon Kvist Medlem af Reformkommissionen og Professor, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
Mads Reinholdt Direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Mads Roke Clausen Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud
Mikkel Haarder Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
Morten Mandøe Cheføkonom og direktør i KL
Morten Mølholm Administrerende direktør, DIF
Pernille Beckmann Formand for FGU Danmark.

Vindere

af prisen

Vinder 2025

Høje-Taastrup Bokseklub

Høje-Taastrup Bokseklub løb med sejren til SPORT 2025. Klubben lykkes med at forene sport, social ansvarlighed og lokalt engagement i et område med betydelige sociale udfordringer.

Bokseklubbens evne til at udnytte sine faciliteter og kompetencer bredt gør klubben til et forbillede. I Høje-Taastrup Bokseklub bruger klubben sine lokaler til langt mere end boksning.

Det er en indsats, der tydeligt rækker ud over sporten, og som handler om trivsel, livsmod og samhørighed på tværs af alder, baggrund og livssituation.

Læs mere her.
Vinder 2024

BROEN Danmark

Det er vigtigt at være en del af et fællesskab og kunne få lov at dyrke sine fritidsinteresser sammen med andre. Men børn og unge fra socialt udsatte familier har ikke altid de samme muligheder for at deltage. Det er udgangspunktet for sidste års vinder af Idrættens Sociale Pris, der arbejder hårdt for at sikre alle børn og unge adgang til gode fællesskaber – blandt andet inden for idrætten.

BROEN Danmark hjælper på mange forskellige måder. De klarer for eksempel kontingenterne eller skaffer det nødvendige idrætsudstyr, så børnene kan blive en del af et positivt fællesskab, få succesoplevelser, en styrket tro på sig selv og mulighed for at spejle sig i voksne rollemodeller.

Læs mere her
Vinder 2023

Mogens Damgaard (Idræt for Sindet)

Den allerførste vinder af Idrættens Sociale Pris blev Mogens Damgaard, der er foregangsmand fra Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Han modtog prisen for sit store arbejde med at udbrede Idræt for Sindet, som laver idrætsforeninger for mennesker med psykiske sårbarheder.

”Idræt for Sindet er et fremragende eksempel på idrættens potentiale i at hjælpe mennesker i en sårbar situation. Vi er særligt imponeret over, hvordan Mogens Damgaard har løftet og spredt indsatsen ud i kommuner til gavn for mange deltagere – og derfor har vi valgt at pege på ham som modtager af prisen,” udtale fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden i forbindelse med offentliggørelsen. 

De øvrige nominerede i 2023 var Ombold og Brobold.

Læs mere her

Nyheder om Idrættens Sociale Pris

Støttet af: