Sociale indsatser på idrætsområdet gør en stor forskel for mange, der har det svært. Indsatserne er således med til at løfte et samfundsansvar, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden anerkender med Idrættens Sociale Pris.
Prisen uddeles for tredje gang, og det er netop sket ved SPORT 2025 i Boxen i Herning – et gallaevent, der vises på DR1.
Du kan læse mere om dette års vinder her.
Læs mere om prisen, kriterier for udvælgelse og årets tre nominerede her.
Jury
Tre juryer er med til at finde vinderen af Idrættens Sociale Pris.
- En intern jury i DIF bestående af fagpersoner, der arbejder med DIF’s sociale indsatser, udvælger 10 kandidater blandt alle indstillede. Disse går videre til en ekstern jury.
- Den eksterne jury består af en bred sammensætning af mennesker, der beskæftiger sig med socialområdet (se liste nedenfor). Den eksterne jury nominerer tre indsatser.
- Vinderen udnævnes til sidst af øverste ledelse i DIF og Grundfos Fonden.
Medlemmer af ekstern jury:
Den eksterne jury udgøres af styregruppen bag den sociale indsats Startblokken, der tæller 15 medlemmer med solid indsigt i det sociale område. Medlemmerne er:
- Anders Folmer Buhelt – Akademichef, Akademiet for Social Innovation
- Camilla Bjerre Damgaard – Fondschef, Den Sociale Investeringsfond
- Charlotte Burvil – Arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune
- Christian Toft Ramsbøl – Vicedirektør, Grundfos Fonden
- Erik Brøgger Rasmussen – Direktør, DBU
- Erik Hattens – Kommunaldirektør, Herning Kommune
- Helene Bækmark – Stærk ledelsesprofil med indgående erfaring fra region og kommuner
- Jakob Schjørring – Chef for det sociale område, Bikubenfonden
- Jon Kvist – Medlem af Reformkommissionen og Professor, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
- Mads Reinholdt – Direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
- Mads Roke Clausen – Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud
- Mikkel Haarder – Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
- Morten Mandøe – Cheføkonom og direktør i KL
- Morten Mølholm – Administrerende direktør, DIF
- Pernille Beckmann – Formand for FGU Danmark.