Trivsel set fra tre perspektiver
I podcastserien foldes HUSK-metoden ud gennem tre afsnit, der hver tager udgangspunkt i tre centrale roller i idrætsforeningen: udøveren, træneren og ledelsen.
Serien henvender sig til trænere, foreningsledere, bestyrelsesmedlemmer og frivillige, der arbejder med rammerne omkring børn og unge i idrætten. Ambitionen er at gøre trivsel håndgribelig og relevant – uanset idrætsgren og foreningsstørrelse.
Afsnit 1: HUSK – Udøveren
Vært Heidi Frederikke Sigdal taler med OL-atlet Emilie Beckmann og 18-årige basketballspiller Viktor Drejer om at vokse op i idrætten og om de små ting, der kan gøre en stor forskel for trivslen i idrætten. Afsnittet tager udgangspunkt i egne oplevelser, mens DIF-konsulent og trivselsekspert i børne-og ungeidrætten, Maiken Ziebell, stiller skarpt på, hvad der fagligt skaber idrætsglæde, tryghed og lyst til at blive i idrætten.
Lyt til afsnittet her
Afsnit 2: HUSK – Træneren
Her skifter vi perspektiv og ser på trivsel fra trænerens side. For hvad kræver det egentlig at skabe et træningsmiljø, hvor børn og unge føler sig set, tør lave fejl, oplever glæde – og vigtigst af alt har lyst til at komme igen? Trænerperspektivet bliver belyst af en svømmetræner og en tennistræner, mens Maiken Zielbell bidrager med faglige perspektiver på HUSK.
Lyt til afsnittet her
Afsnit 3: HUSK – Foreningen
I det tredje afsnit zoomer vi helt ud og ser på trivsel som et fælles anliggende i idrætsforeningen. Fokus er på kultur, værdier og ledelse – og på hvordan trivsel kan forankres, så den ikke afhænger af enkeltpersoner, men bliver en del af foreningens fælles retning. Her deltager en cheftræner og en formand sammen med ungekonsulent i DIF, Stephanie Hougaard.
Lyt til afsnittet her
Læring, der passer ind i foreningens hverdag
Podcastformatet gør det muligt at få ny viden og inspiration, når det passer ind i hverdagen – på vej til træning, mellem møder eller derhjemme. Afsnittene er tænkt som et supplement til den daglige praksis i idrætsforeningen og kan bruges som afsæt for refleksion, dialog og fælles forståelse.
Podcastafsnittene er udviklet i regi af FIBU – Fremtidens Idræt for Børn og Unge.
HUSK-metoden er udviklet for at støtte idrætsforeninger i arbejdet med at skabe trygge miljøer, stærke relationer og fællesskaber, hvor børn og unge trives.
Metoden bidrager til ambitionen om Danmarks stærkeste fællesskab, med idrætten som en central drivkraft.
De tre podcastafsnit kan findes på DIF’s podcastkanal, Idrættens stemmer, der hvor du lytter til podcasts.
Vil du dykke endnu dybere ned i HUSK-metoden, findes der supplerende viden og materialer i HUSK-universet.
Metoden bygger på et solidt vidensgrundlag og erfaringer fra workshops og analyser. Det kan du læse om her: