Træneruddannelse - nyt turboforløb til september

Fra træner til elitetræner

I september lyder startskuddet til næste turboforløb af DIF’s diplomtræneruddannelse. Måske har I et par stjernefrø af trænere i din idrætsforening, som har potentiale og lyst til at udfordre trænergerningen yderligere? Så er det nu, I skal slå til med DIF’s nye turbohold. Fristen for tilmelding er den 21. august.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Helle Greisen
13. jun 2022
I september lyder startskuddet til næste turboforløb af DIF’s diplomtræneruddannelse. Måske har I et par stjernefrø af trænere i din idrætsforening, som har potentiale og lyst til at udfordre trænergerningen yderligere? Så er det nu, I skal slå til med DIF’s nye turbohold. Fristen for tilmelding er den 21. august.

DIF’s diplomtræneruddannelse er målrettet til de trænere, der både vil træne de bedste udøvere, og som selv gerne vil være blandt de bedste trænere.

Turboforløbet indebærer, at uddannelsen er komprimeret, så den løber over 3 blokke, som hver består af 6 sammenhængende dage med undervisning fra 8.30 til 18.00 fra mandag til lørdag. Hver blok afsluttes med en skriftlig opgave, som danner rammerne for den afsluttende mundtlige eksamen.

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Diplomtræneruddannelsen er for erfarne trænere, der har gennemført en træneruddannelse, svarende til DIF Træner 2. På grund af det komprimerede forløb henvender turbouddannelsen sig især til trænere, der ikke har et fuldtidsjob ved siden af træneropgaven.

Tid, sted og andre praktiske oplysninger

Startskuddet til efterårets turboforløb lyder mandag den 26. sept., og hele forløbet afvikles i tre blokke a seks dage med følgende startdatoer:

  • Blok 1: Opstart 26. september 2022, Dalum Landbrugsskole i Odense
  • Blok 2: Opstart 28. november 2022, Idrættens Hus i Brøndby
  • Blok 3: Opstart 30. januar 2023, Idrættens Hus i Brøndby

Prisen for hele uddannelsen er 21.000 kr., hvis man er tilmeldt via et specialforbund under DIF, og 30.000 kr. for øvrige.

Sidste tilmeldingsfrist: 21. august

Flere nyheder