Rådgivning og støttemuligheder

Guide til bæredygtige events

I idrætten har vi mulighed for at bidrage til at skabe en grønnere verden. Klimaet er under pres, og den globale opvarmning skal bremses. Der er brug for handling, og idrætten skal som alle andre brancher også tage ansvar, når det handler om at skabe en grønnere verden. Derfor har vi udarbejdet en guide til bæredygtige events.

Selvom idrætten ikke ’sviner’ meget i det store verdensbillede, så sætter især sportsevents aftryk på klimaet. Dét negative aftryk vil vi minimere i fremtiden. 

Vi vil altid afholde idrætsevents – lige fra det lokale stævne til det internationale VM. Kravene til de store begivenheder og til jer som eventarrangører er evigt voksende, hvilket sætter klimadagsordenen under pres. I Danmark er vi gode til at skabe engagerende og flotte events, men vi kan altid blive endnu bedre.

Det er håbet, at vi med denne eventguide gør det nemmere for jer at planlægge og afholde grønnere og mere bæredygtige sportsevents. Det er meningen, at guiden skal fungere som inspirationskilde til jeres kommende events.

Den indeholder gode råd, idéer og konkrete cases om alt fra transport og udsmykning til energiforsyning og samarbejdsaftaler. Hvert sportsevent og idræt har sine egne rammer og betingelser - så det er op til jer som arrangører at finde de grønne løsninger, der fungerer for jer. 

Vi kan og skal gøre det sammen - for vores fælles fremtid. 
Bæredygtige events

Inspiration fra 'Grøn sport'

I 2021 afholdte DIF Innovation Lab en challenge, som efterlyste gode idéer og løsninger der kunne hjælpe med at gøre fremtidens sportsevents grønnere. Her kan I blive inspireret af de syv finalister.

Læs mere

Har du spørgsmål?