Værktøjer

Diversitet

En god foreningsledelse er bl.a. kendetegnet ved at have en mangfoldighed af kompetencer og baggrunde involveret i arbejdet i foreningen.
En god foreningsledelse er bl.a. kendetegnet ved at have en mangfoldighed af kompetencer og baggrunde involveret i arbejdet i foreningen.

Når vi i DIF-idrætten ønsker en større mangfoldighed i foreningernes ledelser, er det fordi vores grundantagelse er, at vi får nogle bedre foreninger ved at udvikle på sammensætningen af vores frivillige ledere. Selv har vi i DIF har vedtaget en strategi med en målsætning om at kønsfordelingen i forbundenes og DIF's bestyrelser i 2025 skal være 30/70.

Lige nu har 13 forbund målrettede indsatser for at få flere kvinder ind i sine bestyrelser, og vi tilbyder workshops og sparring i deres og eget arbejdet for øget diversitet. 

Med afsæt i forskningen ved vi, at ledelser med forskellige baggrunde, køn, alder og etnicitet kan agere mere innovativt og have en bredere og mere nuanceret indsigt og forståelse for de mange forskellige behov og ønsker for idrætstilbud, der er i lokalsamfundet. Foreninger med en mangfoldig ledelse har derfor bedre forudsætninger for at lykkedes med sit formål.

Diversitet

Fordele ved høj diversitet i bestyrelsen

  • Vi forbereder os bedre til møder
  • Vi forholder os mere til fakta
  • Vi gør os mere umage
  • Vi kommunikerer tydeligere
  • Vi får adgang til mere innovativ tænkning
  • Vi udfordrer os selv mere
  • Vi træffer bedre og hurtigere beslutninger

Se kilde. 

Den allervigtigste forudsætning for at få en mangfoldig bestyrelse er, at ønsket om det er til stede. Hvis det er tilfældet, så skal en konkret handlingsplan på bordet, der kan hjælpe med at få sammensat den helt rette bestyrelse til netop din bestyrelse.

Trin til handlingsplan

Gode råd til rekruttering af flere kvinder

  • Inkludér og rekruttér flere kvinder ad gangen. Kun at gå målrettet efter én
    kvinde øger ikke chancerne for at få valgt en kvinde. Det kan gøre det mere
    sårbart – at sidde som ene kvinde i bestyrelsen.
  • Prik og prik igen til kvinder, som I gerne vil have i jeres bestyrelse.
  • Kommunikér tydeligt om, hvilke opgaver og forventninger der hører til
    arbejdet i bestyrelsen.
  • Være tydelige omkring, hvorfor I ønsker at have både mænd og kvinder i
    bestyrelsen.

Kontakt