7.-9. klasse

Motorsport

Tilbud og koncepter 7.-9. klasse

Dansk Automobil Sports Union (DASU) er hovedorganisation for al organiseret bilsport i Danmark. Omkring 8.000 medlemmer er fordelt på ca. 100 klubber rundt omkring i landet. Blandt DASU’s aktiviteter er banesport, karting, rally, bilorientering, MRC og dragracing.

Hestekræfter - motorsport på skoleskemaet

Undervisningsforløbet har til formål at skabe opmærksomhed omkring kompetencer og kvaliteter, som motorsport kan være med til at understøtte. I et tæt samarbejde mellem motorsportsklubber, EUD og folkeskole, ledes eleverne igennem et bredt tværfagligt forløb.

Undervisningen bygges op i et fire-ugers forløb med både praktiske og teoretiske øvelser. Under forløbet har klassen et besøg på en nærliggende gokartbane, hvor de kører gokart og løser faglige og praktiske opgaver.

Eleverne præsenteres for og skal arbejde med områder inden for:

  • EUD-uddannelsen ”mekaniker, pladesmed, mm.
  • Teknisk mekanisk forståelse (motorlære)
  • Matematik/fysik/kemi
  • Fysisk træning
  • Historie/samfundsfag

Bygget op med færdigheds-, videns og læringsmål. 

Projektet kører i forskellige kommuner bl.a. Ishøj, Ballerup og Thy som 
tilbud til kommunernes skoler i samarbejde med de lokale klubber. 

Læs mere på vores hjemmeside eller kontakt projektleder Mikkel Bøyesen.

Læs mere på forbundets hjemmeside

FIT FIRST Teen

FIT FIRST er en undervisningsmanual, som kan bruges direkte i idrætstimen.

Dansk Automobil Sports Union er en del af FIT FIRST, som er et evidensbaseret koncept udviklet i samarbejde med Syddansk Universitet. Konceptet er omhyggeligt udviklet ud fra den nyeste viden om betydningen af fysisk aktivitet for børns sundhed, fysiske form, trivsel og læring.

FIT FIRST 10, 20 og TEEN er undervisningsforløb målrettet hhv. indskoling, mellemtrinnet og udskolingen og har fokus på sjove, motiverende og højintense øvelser.

Læs mere og download FIT FIRST undervisningsmanualen her

Kontakt

Dansk Automobil 
Sports Union
Mikkel Bøyesen
Udviklingschef
@: mb@dasu.dk 
Tlf.: +45 29 82 41 07
H: www.dasu.dk