7.-9. klasse

Fodtennis

Tilbud og koncepter 7.-9. klasse

Fodtennis Danmark tilbyder et skoleforløb der, med udgangspunkt i vores lærermateriale, giver alle elever en sjov og lærerig introduktion til fodtennis. Alle elever er nye i sporten, og reglerne kan nemt tilpasses elevernes niveau.

Fodtennis i skolen

Fodtennis er en sport, hvor alle kan være med. Spillet er fleksibelt og kan integrere forskellige køn, alder og niveau på samme bane, uden at nogen kommer til at føle sig begrænset af sin bolderfaring og kompetencer. Dermed skiller fodtennis sig ud fra mange andre boldspil, hvilket har vist sig særligt fordelagtigt i skolernes idrætsundervisning.

Gennem dette 4-ugers forløb introduceres eleverne til fodtennissporten gennem spil og øvelser. Ved forløbets sidste undervisningsgang afvikles en lille turnering, hvor eleverne får lov at spille mod hinanden.

Gennem forløbet samt ved den afsluttende turnering vil eleverne inddrages som dommere for at give erfaringer med spilledelse samt understøtte essentielle værdier som fair play og respekt.

Tag kontakt til forbundet for mere info

Kursus for idrætslærere

Bliv klædt på til at varetage undervisningen i fodtennis, både i forhold til øvelser, tekniske færdigheder, niveaudifferentiering samt det færdige spil og variationer heraf. På kurset opnås en viden om, hvordan fodtennisspillet kan tilpasses eleverne, så alle får en succesoplevelse med sporten.

Der tages udgangspunkt i Fodtennis Danmarks skolemateriale, hvor der er planlagt 4-ugers forløb, som er klar til at blive implementeret i undervisningen.

FIT FIRST Teen

FIT FIRST er en undervisningsmanual, som kan bruges direkte i idrætstimen.

Fodtennis Danmark er en del af FIT FIRST TEEN, som er et evidensbaseret koncept udviklet i samarbejde med Syddansk 
Universitet. Konceptet er omhyggeligt udviklet ud fra den nyeste viden om betydningen af fysisk aktivitet for børns sundhed, fysiske form, trivsel og læring.

FIT FIRST TEEN er et undervisningsforløb målrettet udskolingen og har fokus på sjove, motiverende og højintense øvelser.

Læs mere og download FIT FIRST undervisningsmanualen her

Kontakt

Fodtennis Danmark
Camilla Friberg
Projektleder
@: fodtennis@fodtennis.dk
Tlf.: +45 29 74 04 20 
H: www.fodtennis.dk