Hvad er adfærdsdesign og hvorfor skal i arbejde med det?
Adfærdsdesign
Vi starter lige ved at kigge nærmere på hvad adfærdsdesign er for en størrelse. Det betyder som ordet lyder, at der omgivelser designes og skræddersyes med det formål at påvirke menneskers adfærds og handlinger. Et andet ord for adfærdsdesign kunne også være nudging - hvor man ønsker at give et 'kærligt skub'. Det kan eksempelvis være at få mere motion ind i hverdagen eller at skabe tilbud til en ny målgruppe.
AFL-metoden
AFL-metoden er et simpelt redskab til at sætte adfærdsmål og udtænke løsninger, hvor i kan tage højde for en målgruppe og dennes barrierer i forhold til at have en bestemt adfærd. AFL står for 'adfærdsmål', 'friktioner' og 'løsninger'. Metoden kan i benytte, hvis i har en konkret case, i ønsker at finde en løsning på i jeres forening. Det kan eksempelvis være, at i ønsker at få 20 nye kvinder til jeres seniorhold. Her er det vigtigt med et konkret mål, hvorefter i kan kigge ind i konkrete barrierer, for til sidst at undersøge og finde løsninger, så i kan nå i mål. Find skabelon til AFL-metoden nedenfor.
Adfærdsprincipper
Når i arbejder med AFL-metoden kan det være fordelagtigt at tage udgangspunkt i de 31 adfærdsprincipkort for at få inspiration til gode løsninger. De 31 adfærdsprincipkort tager udgangspunkt i tre overordnede principper: 'tid og kontekst', 'motivation' samt 'lethed'. Helt konkret indeholder hvert kort en information om en specifik adfærd indenfor enten tid, kontekst, motivation og lethed. Her finder du ligeledes tips til hvordan du kan bruge det konkret i adfærdsdesign.
Case: Kajak-Kajs begynderrejse
Kajak-Kajs begynderrejse er en case om fastholdelse og rekruttering af nye medlemmer i kano- og kajakklubber gennem brug af adfærdsdesign. Casen kan benyttes som inspiration til at arbejde med fastholdelse af medlemmer i en forening.
De fleste klubber er gode til at tiltrække nye medlemmer, men rigtig mange oplever desværre også, at medlemmer falder fra. Kajak-Kajs begynderrejse er en case, der tager udgangspunkt i kano- og kajakklubber, og dykker ned i de situationer, hvor vi har erfaring med, at begynderne falder fra. Det er her vi vil sætte ind med ændret adfærd, for at sikre, at begyndere bliver godt integreret i jeres forening.
Du finder en visualisering af Kajak-Kajs begynderrejse herunder.
Frironing
Når en ny kajakroer begynder i en klub, er der i de fleste klubber fokus på de tekniske færdigheder, så de nye
roere færdes sikkert på vandet, og tilbagemeldinger fra begynderne viser, at instruktørerne på begynderholdene gør det rigtigt godt. Når man er friroet, er man "rigtigt" medlem med nøgle og lov til at låne
klubkajakker.
I Begynderrejsen ser vi lidt bredere på forløbet fra det første møde med klubben til, at man er fast medlem,
der har roet et par år. Af begynderejsen ses 30 handlinger, man som begynder, Kajak-Kaj, gennemgår i sine
første år i klubben. Kaj deltager eksempelvis i introduktionsforløb, og han ror sin første tur på egen hånd. Men hvordan finder Kaj en ro-makker, og skal man være handicappet for at ro handicaproning? Er julefrokosten også for begyndere, og hvad hvis Kaj er lidt usikker på at gå på vandet for første gang i anden sæson?
Udvalgte handlinger
For at kigge nærmere på hvordan Kajs begynderrejse. Udvælges nogle specifikke handlinger, hvor i i foreningen har ønske om, at gøre det lettere for Kaj. Det kan være handlinger, som begynderne i jeres klub har det lidt svært ved, eller hvor i ved at der er mange, der falder fra.
Vi gør det let for begynderne
Når i har fundet de emner, i vil arbejde med, kigger i på de barrierer, der kan være for Kaj. Det kan være, at
han føler sig usikker, han ikke har noget at ro med, eller at han ikke lige selv får taget initiativet. Så ser i,
hvordan i som klub kan gøre det lettere for Kaj at overvinde de forskellige barrierer, han oplever.
En løsning: Paddlers
I kano og kajak ses det flere steder, at der uddannes paddlers. Det er et greb, hvor erfarne roere uddannes for at begynderne kan sørge for nye medlemmer, og at de bliver godt integreret i klubben.