Indsats 1

Det sociale eksperiment

DIF mener, at alle uanset køn, skal kunne føle sig velkommen og inkluderet i online miljøer. Med initiativet 'Det sociale eksperiment' sættes der fokus på online adfærd og sociale normer, som kan være en hindring for fællesskabet og inklusion omkring online gaming.

Det er især kvindelige gamere, der i mange tilfælde oplever et nedladende sprogbrug eller hate online, oftest alene på baggrund af deres køn. 

DIF har derfor indgået samarbejde med Aarhus Universitet om at undersøge, hvilken betydning køn har for deltagelse i esport på forskellige niveauer. Dataindsamlingen og analysen gennemføres i 2025-2026, og der vil blive kommunikeret mere om resultaterne i efteråret 2026, når den igangværende ph.d.-afhandling afsluttes.