Det overordnede mål med Startblokkens indsats ”Idrætten Skaber Livsbaner” er at få unge uden beskæftigelse ind på en livsbane, hvor de trives, får en uddannelse eller et job og bliver en integreret del af det danske samfund.
Startblokken er et nationalt initiativ, der er forankret i Danmarks Idrætsforbund (DIF), men samarbejder tværgående med kommuner, professionelle sportsklubber, breddeidrætsklubber, fonde, erhvervsliv og lokale indsatser og aktører.
Startblokken har på nuværende tidspunkt indsatser i København, Lyngby, Viborg, Aalborg, Næstved, Aarhus og Odense.
Startblokken benytter idrættens arenaer til at skabe fællesskaber med fokus på trivsel og succesoplevelser, hvor unge mennesker kan finde motivationen og troen på sig selv, udvide deres netværk og teste deres kompetencer af i trygge rammer.
De lokale indsatser evalueres løbende af konsulent- og videnshuset Enact:Lab i samarbejde med Syddansk Universitet for at sikre vidensdeling på tværs af landet samt en bæredygtig udvikling.
Læs mere på Startblokken.dk