Tip­pet: Fore­byg spi­se­for­styr­rel­ser

Spi­se­for­styr­rel­ser i dansk idræt har gen­nem de se­ne­ste år været et vig­tigt fo­ku­s­om­rå­de i DIF. Sam­men med Team Dan­mark og be­hand­lings­ste­det Askov­hus har DIF netop af­holdt med stor suc­ces en kon­fe­ren­ce, hvor 170 træ­ne­re var mødt op for at blive klo­ge­re på fx, hvad symp­to­mer­ne på en spi­se­for­styr­rel­se er, hvad der sker i en aktiv krop, hvis den ikke får nok at spise, og hvor­dan man hand­ler, når man er be­kym­ret.  

Det store frem­mø­de vid­ner om en vel­vil­je hos træ­ner­ne til at dyg­tig­gø­re sig inden for fel­tet og der­med styr­ke mil­jø­et og ram­mer­ne for at­le­ter­ne. Det har I også mu­lig­hed for at bi­dra­ge til.  De føl­gen­de punk­ter er for­slag til, hvad du som træ­ner, fri­vil­lig eller res­sour­ce­per­son i klub­ben bør gøre, hvis du er be­kym­ret for en atlet:

Fire gode råd til, hvor­dan du kan hand­le, hvis du er be­kym­ret  

• 1) Følg din for­nem­mel­se: Hvis du har mi­stan­ke om, at der er en spi­se­for­styr­rel­se på vej hos en af dine at­le­ter, hjæl­per du bedst ved at re­a­ge­re hur­tigt. Du be­hø­ver ikke at have ret i din be­kym­ring - der
  kan være mange andre år­sa­ger til at­le­tens æn­dre­de ad­færd, men det er altid bedre at
  give ud­tryk for din be­kym­ring end ikke at re­a­ge­re. 
  
  
• 2) Søg viden og kend symp­to­mer­ne: Det giver dig sik­ker­hed at kende symp­to­mer­ne på spi­se­for­styr­rel­ser og der­med også sik­ker­hed i sam­ta­len, når du skal be­skri­ve for at­le­ten, hvad der be­kym­rer dig.  Søg viden på DIF.dk/spi­se­for­styr­rel­ser og hent evt. pje­cen "Spi­se­for­styr­rel­ser i sport".
  
  
• 3) Gør om­sorg til hand­ling: Tag om­sorgs­sam­ta­len med at­le­ten. For­tæl at­le­ten, hvad du har ob­ser­ve­ret, og hvor­for du er be­kym­ret - gerne med ud­gangs­punkt i kon­kre­te ob­ser­va­tio­ner. Mød at­le­ten med respekt og nær­vær. Du skal være god til at lytte hele vejen igen­nem sam­ta­len. Aftal altid næste skridt og få mødet af­slut­tet på en god måde. 
  
  
• 4) Vær ved­hol­den­de: Hold fast i dine ob­ser­va­tio­ner. Selv­om at­le­ten i før­ste om­gang har af­vist at sam­ar­bej­de, skal du holde fast i, at du er be­kym­ret for at­le­ten, og at du gerne vil hjæl­pe.