DEBATINDLÆG - MEDLEMSTAL

Fremgang mod alle odds - men endnu flere skal med

Idrætsforeningerne fik flere medlemmer i 2021 trods store corona-udfordringer. Stor tak til de frivillige og ikke mindst godt nyt for folkesundheden. Nu skal medlemstallet endnu højere op.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Morten Bolvinkel
7. apr 2022
Idrætsforeningerne fik flere medlemmer i 2021 trods store corona-udfordringer. Stor tak til de frivillige og ikke mindst godt nyt for folkesundheden. Nu skal medlemstallet endnu højere op.

Dette debatindlæg er bragt i Politiken den 7. april 2022 og har følgende afsendere: 

Hans Natorp, formand i DIF
Charlotte Bach Tomassen, formand i DGI 
Ane Halsboe-Jørgensen, kulturminister   

 

Rigtig mange idrætsforeninger under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI gik tilbage i medlemstal i coronaens første år. 2020 bød på et samlet fald på næsten 90.000 medlemmer, og pandemien påvirkede i den grad også i 2021. Restriktionerne varede længere og var mere omfattende for idrætten end året før, og derfor kunne man have frygtet, at frafaldet ville fortsætte. Det blev heldigvis ikke tilfældet, for stik imod alle odds viser spritnye medlemstal for DIF og DGI en fremgang på over 12.000 medlemmer i 2021.

Dermed er der godt 2.229.000 medlemmer i foreningerne tilsammen, og den positive udvikling skyldes ikke mindst de mange helt uundværlige frivillige, der hver dag gør en kæmpestor indsats for idrætsfællesskabet. Det er også imponerende, at over 2,2 millioner medlemmer har valgt at bakke op og betale kontingent i en tid med stor usikkerhed om aktiviteterne. Det vidner om, at danskerne er glade for deres idrætsforeninger, og forhåbentligt kommer der mange flere medlemmer til. For trods fremgangen i den seneste opgørelse er der stadig lang vej til tiden før corona, hvor medlemstallet rundede historiske 2,3 millioner i 2019. Det tal vil DIF og DGI knokle for at nå tilbage til sammen med foreningerne.

Det er vigtigt, fordi vi ved, at der er en tæt sammenhæng mellem sundhed og idræt i et positivt fællesskab.

Det er vigtigt, fordi vi ved, at der er en tæt sammenhæng mellem sundhed og idræt i et positivt fællesskab. De fysiske effekter af bevægelse er velkendte, og idrætsforeningerne bidrager også stort til danskernes mentale og sociale sundhed. Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har man cirka 75 procent større sandsynlighed for en høj mental sundhed, hvis man er en aktiv del af en forening, gruppe eller organisation hver uge, end hvis man ikke er.

Der er meget godt at hente i idrætsforeningerne for den enkelte dansker. Både for de ressourcestærke og for de udsatte grupper, vi skal have et særligt øje for. Det gælder kontanthjælpsmodtagere, der, ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet fra coronaens første år, har været væsentligt mindre aktive under pandemien. Men også den unge generation, hvor alt for mange lider af ensomhed og mistrivsel, hvilket senest blev belyst i den omfattende undersøgelse bag rapporten ’Sundhedsprofilen 2021’. Her fremgik det blandt andet, at hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16 og 24 år har en lav mental sundhed.

I det hele taget er ’Sundhedsprofilen 2021’ bekymrende læsning. En del danskere er overvægtige, og for få lever op til den internationale sundhedsorganisation WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet. Men Sundhedsprofilen viser også, at syv ud af ti danskere ønsker at være mere fysisk aktive. Og heldigvis er rammerne til at igangsætte og fortsætte de mange målrettede indsatser, der kan hjælpe endnu flere danskere ind i positive fællesskaber, allerede på plads i idrætsverdenen.

Ikke mindst i regi af ’Bevæg dig for livet’, som er et samarbejde mellem DIF, DGI, TrygFonden og Nordea-fonden med en fælles vision om at gøre Danmark til verdens mest aktive nation. En vision, som deles med 25 såkaldte visionskommuner, der byder ind på tværs af kommunale forvaltninger og igangsætter konkrete indsatser. Herunder tilbud om idrætsaktiviteter til langtidsledige på jobcentre, brobygning fra videregående uddannelser og grundskoler til det lokale foreningsliv, særlige motionstilbud for ældre og mange andre gode tiltag. Dertil kommer en lang række nytænkte idrætskoncepter, som sænker barriererne for deltagelse og dermed højner tilgængeligheden for alle.

Vi er dog overbeviste om, at det ikke er nok at arbejde med udvikling af idræt- og foreningslivet, hvis mange flere skal være aktive. Derfor er der løbende blevet indgået samarbejder med stærke organisationer, og mange flere er forhåbentligt på vej. Vi håber, at disse nationale partnerskaber kan give anledning til et større samarbejde lokalt - også her er kommunerne en vigtig drivkraft i at samle parterne.

Samarbejde og tværgående indsatser mellem idrætsforeninger, idrættens organisationer, kommunerne og staten bliver uden tvivl en af de vigtigste nøgler til at løfte flere danskere ud af inaktiviteten. Regeringen har et mål om, at endnu flere skal være en del af foreningslivet, og at de administrative byrder skal kortlægges og lettes. Det mål kan ikke løses uden idrætsforeningerne og idrættens organisationer. Der findes ikke et kvikfix, der kan forbedre den samlede fysiske, sociale og mentale sundhed, men et koordineret og langvarigt samarbejde kan skabe resultater.

Flere nyheder