Idrætsliv

Foreningerne skal ind i klimakampen

Ny undersøgelse giver for første gang nogensinde et indblik i klimaaftrykket i dansk foreningsidræt. Magasinet Idrætsliv har besøgt en af de fire idrætsforeninger, der har åbnet skraldespande, talt kilometer og målt energiforbrug i jagten på en grønnere idræt. Nu venter arbejdet med at omsætte gode intentioner til handling.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Johan Lyngholm-Bjerge
5. jan 2022
Ny undersøgelse giver for første gang nogensinde et indblik i klimaaftrykket i dansk foreningsidræt. Magasinet Idrætsliv har besøgt en af de fire idrætsforeninger, der har åbnet skraldespande, talt kilometer og målt energiforbrug i jagten på en grønnere idræt. Nu venter arbejdet med at omsætte gode intentioner til handling.

Der er god bevægelse i bassinet denne formiddag i Gladsaxe Svømmehal. En række seniorer har godt gang i vandgymnastikken i den velbesøgte hal med nye LED-pærer, klimaskærme og elinstallationer. Resultatet af en større renovering i 2018.

Klubchef i Gladsaxe Svøm, Kim W. Marquardt, viser vej sammen med ungdomstræner Ida Trandum. Ud på bassinkanten, op på et plateau med udsigt over vandet, hen på kontoret og ned i maskinrummet i kælderen, hvor rør og pumper arbejder anonymt for svømmehallens brugere. Det er herfra hovedparten af det CO2-aftryk, som holder faciliteterne i gang, genereres.

Udover at være ungdomstræner i Gladsaxe Svøm har Ida Trandum en bachelor i By, Energi og Miljøplanlægning og er p.t. i gang med en kandidat i bæredygtig byudvikling. Hun er dermed en af flere i svømmeklubben, som har klima og bæredygtighed langt oppe på prioritetslisten.

Én ting er dog generel viden og gode intentioner, noget andet er at drive en travl svømmeklub med godt 2.000 medlemmer, som ikke nødvendigvis har klimahensyn øverst på dagsordenen. Derfor var det også en aha-oplevelse for Gladsaxe Svøm at deltage i den klimaundersøgelse, som Danmarks Idrætsforbund sidste år tog initiativ til, og som netop er blevet præsenteret for offentligheden. Det er første gang nogensinde, der er foretaget en undersøgelse, som kan give et kvalificeret indblik i dansk foreningsidræts CO2-forbrug.

Bæredygtighed

Idrættens klimarapport

Læs om DIF's arbejde klima og bæredygtighed og den nye klimarapport, der er den første af sin slags i dansk idræt. 

Idrættens klimarapport
”Idrætten skal være en afgørende medspiller i kampen for at begrænse CO2-udledningen” Rikke Rønholt, bestyrelsesmedlem i DIF

”Hvis jeg skal være helt ærlig, er det ikke fordi, vi har haft de store bæredygtighedssnakke på et større strategisk plan eller på bestyrelsesplan, men det her besøg gav anledning til at se lidt nærmere på vores tanker omkring bæredygtighed. Særligt vores CO2-aftryk i transport er interessant for os at kigge på, for her er der klart et forbedringspotentiale,” fortæller klubchef Kim W. Marquardt.

Et chok

Gladsaxe Svøm er en af de fire idrætsforeninger, der udgør fundamentet i DIF’s klimaundersøgelse. De øvrige er Roskilde Sejlklub, Køge Bugt Gymnastikforening og den fynske fodboldklub Nørre Aaby Idrætsklub. Selve undersøgelsen er foretaget af antropologer, sociologer og samfunds videnskabelige adfærdseksperter fra virksomheden Naboskab, som i perioden december 2020 til sommeren 2021 har besøgt, observeret, indsamlet data og lavet interviews i foreningerne. Parametre som affaldshåndtering, materialeindkøb, energiforbrug og transport har været under lup med sidstnævnte som et særligt opmærksomhedspunkt i flere af foreningerne.

I den lille fynske fodboldklub Nørre Aaby, hvor mange fodboldforældre følger børn til stævner i hver deres biler udgør transport 30 procent af klubbens samlede CO2-udledning. I Gladsaxe Svøm vækker transportforbruget ligeledes opsigt.

”Det var faktisk lidt af et chok for mig at estimere mig frem til, at vores medlemmer antageligt kører cirka en million kilometer om året til og fra træning. Hvis man skalerer det op på et samfundsplan, rammer vi et niveau, hvor det begynder at batte. Det er ikke småting, der bliver udledt,” fortæller klubchef Kim W. Marquardt.

Det gør DIF nu

• DIF laver et digitalt univers med inspiration til foreninger og forbund.
• DIF igangsætter arbejde for praktiske løsninger angående mere bæredygtige transportvaner og indkøb.
• DIF vil lave uddannelser til forbundene og muligvis også til foreningerne.
• DIF vil arbejde politisk for bedre vilkår angående energirenoveringspuljer, opsætning af solceller, kollektiv trafik, affaldshåndtering mm.

Unikt indblik

Undersøgelsen, som dykker ned i fire ud af landets små 9000 idrætsforeninger, er udarbejdet som et led i DIF’s politiske program frem mod 2024.

Her står det sort på hvidt, at idrætten skal tage mere ansvar i kampen for klimaet, og derfor er det vigtigt med et indblik i det CO2-aftryk, der aflægges i foreninger landet over. Og ikke mindst de barrierer og udfordringer, der kan være forbundet med at sænke det.

”I DIF er vi af den klare holdning, at idrætten skal være en afgørende medspiller i kampen for at begrænse CO2-udledningen. Derfor er det helt afgørende, at vi nu for første gang får et både kvalitativt og kvantitativt indblik i foreningsidrættens klimaaftryk,” fortæller Rikke Rønholt, bestyrelsesmedlem i DIF med særligt ansvar for klima og miljø.

Hun fortsætter: ”I DIF og forbundene vil vi ikke blot sænke idrættens samlede klimaaftryk. Vi ønsker, at udbrede hvor vigtigt det er at bidrage til den grønne omstilling lokalt og give foreninger og frivillige mulighed for at gøre noget via konkrete handlinger, der kan inspirere til nye initiativer.”

Rapporten konkluderer blandt andet, at en mere grøn adfærd i foreningerne i høj grad er betinget af, at det ikke må blive dyrere og mere bøvlet at drive forening.

Bekvemmelighed

Den virkelighed kan Kim W. Marquardt genkende, for blandt medlemmerne i Gladsaxe Svøm fylder komfort og kvalitetstræning fortsat mere end klimahensyn i det daglige. Derfor kan man eksempelvis ikke bare afskære alle træningslejre til udlandet af hensyn til klimaregnskabet. ”Jeg kan sidde her og plapre løs om nok så gode intentioner, men dét, der er interessant er, hvad der har gang på jord. Skal det have gang på jord, skal det være lige til at gå til, ” fortæller Kim W. Marquardt, som dog alligevel erklærer sig klar til at udfordre påstanden.

Han fremhæver en af sine trænere, der for nylig valgte en længere og mere besværlig togtur til et stævne i Sverige i stedet for at drøne af sted i flere biler. Simpelthen for at begrænse CO2-udledningen fra turen.

”Vi arbejder meget med rollemodeller på andre områder, så måske skal vi være mere bevidste om også at arbejde med det på dette område. Måske skal vi alligevel gå lidt på kompromis med bekvemmeligheden,” ræsonnerer klubchefen.

Netop nye handlingsmønstre i den enkelte forening er et af formålene med undersøgelsen. Eksempelvis kan et øget fokus på samkørsel være med til at sænke den samlede CO2-udledning, mens bedre affaldssortering og mere klimavenlige kostvaner er andre håndgribelige fokuspunkter.

Faciliteter er den største synder

Udvalgte resultater fra DIF’s klimaundersøgelse:

• Idrætsfaciliteter er den mest markante kilde til foreningers klimaaftryk.
• Transport og forbrug (mad, tøj osv.) har imidlertid også en målbar betydning i foreningernes klimaaftryk.
• Klimaaftrykket varierer mellem foreninger alt efter idræt og geografisk placering.
• Grøn omstilling er ikke et prioriteret emne i klubbernes bestyrelser, men de vil gerne gøre mere. De efterlyser viden og hjælp til handling.
• Tiltag for grøn omstilling må ikke være markant fordyrende eller besværlige, hvis alle foreninger skal bidrage.

Den store klimasynder

Når der skal købes mad ind til kantinen eller til stævner, kan der også vindes meget i klimaregnskabet, hvis oksekødet udskiftes med kylling eller fisk. Et måltid med 100 gram kylling eller fisk belaster således klimaet tre og en halv gang mindre end et måltid med 100 gram oksekød.

Mindre håndgribelig er CO2-udledningen fra foreningernes faciliteter, om end aftrykket her er størst. Som dataene fra undersøgelsen afslører, er klimaaftrykket fra energi og vand forholdsmæssigt stort, hvilket gør faciliteter til et helt afgørende parameter.

Desto vigtigere er det derfor, at foreningernes faciliteter bliver gennemgået og optimeret i det omfang, det er muligt, ud fra ofte begrænsede ressourcer i selveje eller kommunalt regi.

”Idrætsfaciliteter betyder rigtig meget for klimaaftrykket i foreningerne. Det er den største faktor, men det er også den sværeste at rykke for den enkelte forening," siger DIF-konsulent Lasse Lyck, der har faciliteret undersøgelsen, og henviser til, at cirka halvdelen af alle idrætsfaciliteter er kommunale.

”Det var faktisk lidt af et chok for mig at estimere mig frem til, at vores medlemmer antageligt kører cirka en million kilometer om året til og fra træning” Kim W. Marquardt, sportschef i Gladsaxe Svøm

”På den måde er foreningerne dybt afhængige af kommunerne, men de kan også selv bidrage ved at understøtte bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, så der skal bygges mindst muligt nyt, ligesom de prokaktivt kan foreslå grønne tiltag i kommunale bygninger” forklarer Lasse Lyck.

Gladsaxe Svøm benytter sig også af kommunale idrætsfaciliteter, og dem står Holger Kortbek, idrætschef i Gladsaxe Kommune, på mål for. Gladsaxe Kommune arbejder strategisk med FN’s verdensmål om blandt andet bæredygtighed, hvilket spiller sammen med den omfattende renovering og energioptimering, der har løftet Gladsaxe Svømmehal.

Det ændrer dog ikke på, at en svømmehal pr. definition er energikrævende. ”Hvis idrætten gerne vil være indendørs med de temperaturer, det kræver, så koster det noget energi. Det må vi acceptere, og derfor skal vi, der står med faciliteterne, gøre det så godt, som overhovedet muligt for at minimere energiforbruget. Ligesom vi ikke fuldstændig kan holde op med at flyve, selvom vi ved, det udleder meget CO2, så kan vi prøve at begrænse det,” siger Holger Kortbek og påpeger i øvrigt prioriteringen i at drage bedst mulig nytte af det nødvendige energiforbrug:

”Vi må sige til os selv, at når vi nu alligevel belaster klimaet, må vi sørge for, at så mange som muligt bruger faciliteterne, så klimabelastningen ad den vej bliver så lille som mulig.”

Handlingsforandring

I den kommende tid vil DIF følge op på resultaterne af undersøgelsen ved at formulere konkrete grønne guidelines til landets idrætsforeninger og igennem partnerskaber lave konkrete initiativer for mere bæredygtig transport og tøjforbrug. DIF vil derudover præsentere en stor undersøgelse af DIF’s eget klimaregneskab.

Tiden vil vise, hvor meget det vil rykke, i det samlede klimaregnskab, men allerede nu er de første skridt taget i Gladsaxe Svøm. Om ikke andet på et refleksivt plan.

”En del af det her handler om at være mere bevidst omkring, hvad vi egentlig gør i foreningslivet. Det kan godt være, vi ikke kan garantere handlingsforandring fra dag ét, men vi kan starte med at reflektere og se os selv en lille smule i spejlet. De første skridt bliver trådt her,” siger klubchef Kim W. Marquardt.

Flere nyheder