Fra gammel gymnastiksal til et moderne idrætsmødested

Med støtte på 2,6 millioner fra Lokale og Anlægsfonden kan Søndermarkskolen på Frederiksberg omdanne deres gamle gymnastiksal til et moderne idrætsmødested. Det skal sikre lokalsamfundet, elever, foreninger og det selvorganiserede idrætsliv helt nye bevægelsesmuligheder.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Siska Bengtsson Rona
25. nov 2021
Med støtte på 2,6 millioner fra Lokale og Anlægsfonden kan Søndermarkskolen på Frederiksberg omdanne deres gamle gymnastiksal til et moderne idrætsmødested. Det skal sikre lokalsamfundet, elever, foreninger og det selvorganiserede idrætsliv helt nye bevægelsesmuligheder.

Der er cirka 1800 gymnastiksale i Danmark. De er helt afgørende for, at børn og unge er del af et aktivt idrætsliv. Men de er designet i 1800-tallet, er nedslidte og har slet ikke de funktioner, der er brug for i dag. Derfor er Danmarks idrætsforbund, Dansk Skoleidræt og Lokale og Anlægsfonden gået sammen om projektet ’Gamle gymnastiksale nye muligheder’, der skal udvikle og afprøve ideer til ombygning og nyindretning af gymnastiksale.

Et af vores mål med projektet er, at gøre de små gamle gymnastiksale mere eftertragtede blandt idrætsforeninger. Og det syntes jeg, vi ser et godt bud på her. Der åbnes op til gymnastiksalen både visuelt og fysisk. Casper Lindemann, konsulent i Danmarks Idrætsforening

De klassiske gamle gymnastiksale, som mange af os kender fra vores skoletid, er Danmarks mest udbredte indendørs idrætsfacilitet. Søndermarkskolen på Frederiksberg bliver nu den første af i alt fem skoler, som moderniserer og nytænker deres gamle gymnastiksal, som del af projektet.

Gymnastiksalen på Søndermarksskolen skal være et uformelt mødested for dem, der ikke er vant til at trække i idrætstøjet i fritiden, et mødested for lokalsamfundet og foreninger. Idrættens faglokale skal også have nyt liv.

Citater

Michael Vindfeldt, borgmester i Frederiksberg Kommune siger:
”Børn og unge skal have gode muligheder for at dyrke idræt, og derfor skal vi hele tiden sikre, at byens idrætsanlæg er moderne og tidssvarende. Gymnastiksalen på Søndermarkskolen er et af de steder, som trænger til at løft, og derfor har vi søgt om tilskud til moderniseringen. Jeg er meget glad for, at Lokale og Anlægsfonden har bevilget et tilskud, så vi nu kan komme i gang med opgaven, og jeg glæder mig til den nye gymnastiksal står klar, så de mange elever på Søndermarkskolen kan få glæde af de flotte nye idrætsfaciliteter.”

Leif Gaard Bjarning, skoleleder på Søndermarkskolen på Frederiksberg siger:

”Vi får en gymnastiksal, som i langt højere grad kan imødekomme fremtidens skole, hvis man ser på idræt og bevægelse – både i skoletiden, men også for klub og SFO. Vi får også mulighed for at imødekomme de foreninger, som normalt ikke kan være her. Vi ønsker at være kvarterets skole med kulturliv og borgerne omkring os.”

Casper Lindemann, konsulent i Danmarks Idrætsforbund siger:

”Et af vores mål med projektet er at gøre de små gamle gymnastiksale mere eftertragtede blandt idrætsforeninger. Og det syntes jeg vi ser et godt bud på her. Der åbnes op til gymnastiksalen både visuelt og fysisk. Dermed får foreningerne bedre adgang til salen. Det gamle sciencelokale omdannes til en social zone, hvor foreningerne kan mødes før og efter træning. Og sidst, men ikke mindst, kommer der spejlvægge og nye gulve. Det giver helt nye og bedre muligheder for idrætsforeningerne på Frederiksberg."

Fakta

Projekt ’Gamle gymnastiksale nye muligheder'

  • Skolens (Søndermarkskolen på Frederiksberg) nuværende bygning er af høj kvalitet med mange fine detaljer. For at skabe kig til salen åbner man de lukkede facader mod gade og skolegård op. Udenfor inviterer en overdækning til uformelt ophold og bliver mødested for fritidsaktiviteter. Loftet bliver omdannet til en lille sal til bouldering, yoga og pilates.

  • Frederiksberg er den kommune næst efter København, som er dårligst forsynet med idrætsfaciliteter. Alligevel er gymnastiksalen slet ikke udnyttet. Det skal moderniseringen lave om på.

  • Aktiviteter organiseret af Frederiksberg Dans og Frederiksberg Familieidræt, selvorganiserede brugere og lokalområdets beboere bliver sammen med Bevæg dig for livet-aktiviteter en del af de nye faste brugere af gymnastiksalen uden for skoletid.

  • Frederiksberg Kommune støtter projektet med 2.735.000 ud af en samlet projektsum på cirka 8 millioner. Arkitekterne Cornelius Vöge er rådgiver på projektet.
Læs mere om projektet her

Flere nyheder