Send klubbens piger på en fantastisk sportslejr

Giv teenagepiger en unik oplevelse med idræt, og ansøg om midler til at afholde en DIF og Always’ sportcamp. Puljen er åben.
1. mar 2021
Giv teenagepiger en unik oplevelse med idræt, og ansøg om midler til at afholde en DIF og Always’ sportcamp. Puljen er åben.

Efter mange måneder med restriktioner, fjernundervisning og nedlukkede fritidsaktiviteter trænger pigerne i idrætsforeningerne mere end nogensinde før til at være aktive i et socialt fællesskab.

De trænger til at grine sammen, udfolde sig sammen, blive udfordret og lære mere om sig selv og hinanden.

DIF og Always giver igen i år mulighed for, at idrætsforeningerne kan sende klubbens piger mellem 12 og 15 år på en spændende sportslejr. Efter sidste års camps udtalte en af de frivillige arrangører: "Det fedeste var følelsen af at pigerne gerne ville hinanden og foreningslivet. Vi fik snakket med alle både sammen og hver for sig og hørt hvad det er, de gerne vil og hvad de holder af ved sporten og ikke mindst at de er ved at være i en alder hvor det frivillige arbejde er under overvejelse". 

Formålet med DIF og Always sportcamps er at motivere endnu flere piger til at være aktive i foreningsidrætten. Samtidig kan en camp styrke både sammenholdet mellem pigerne i klubben og på tværs af foreninger.

"Det bedste ved campen var, at opleve så glade og smilende piger, der kan føle sig frie, uden at skulle gøre en bestemt figur overfor drenge. De grinede, dystede og snakkede sammen, selv med nogen, som de ikke havde mødt før. De rummede hinanden på en stille og harmonisk måde, hvor alle blev accepteret for den man er. De lod hæmningerne og paraderne falde og sprang ud i udfordringerne med en nysgerrighed og interesse for, at lære", udtalte en frivillig efter afholdelse af en skyde- og yogacamp i 2020. 

Så søg puljen og planlæg den sjoveste og sejeste camp, hvor klubbens piger kan genopdage, hvor fedt det er at dyrke idræt sammen. Sportslejren kan afholdes, når det igen bliver muligt at mødes i foreningerne.

Alle foreninger under DIF, som har aktiviteter for piger i alderen 12-15 år, kan søge. Der er åbent for ansøgninger indtil den 1. maj 2021.

Ansøg puljen og læse mere om DIF og Always' sportcamps her.