Klubhuset er en truet art

Mange foreninger bliver spist af med gymnastiksalen på en kold folkeskole, hvor der ikke er klublokaler til hygge og sociale arrangementer. Det går ud over klubånden, og det gør det svært at trække nye frivillige og medlemmer til. En løsning kunne være foreningsfællesskaber.
13. nov 2020
Mange foreninger bliver spist af med gymnastiksalen på en kold folkeskole, hvor der ikke er klublokaler til hygge og sociale arrangementer. Det går ud over klubånden, og det gør det svært at trække nye frivillige og medlemmer til. En løsning kunne være foreningsfællesskaber.

Brønshøj Basketballs samlede klublokaler består af et enkelt skab med hængelås, hvor der lige akkurat er plads til boldene. På banen scorer klubben masser af point med over 300 medlemmer: Den har et herrehold i landets næstbedste række og både pige- og drengehold i de landsdækkende eliterækker på ungdomssiden.

Men før og efter træning, halter det gevaldigt, fortæller klubbens formand, Rasmus Skriver Mortensen.

"Vi har ingen steder, hvor vi kan sidde og snakke før og efter træning. Ingen steder, hvor forældrene kan mødes, når de unge er til basket. Ingen steder, hvor træneren kan sætte sig og snakke med holdet,” fortæller basket-formanden om klubbens situation. Basket-træningen foregår dels i Grøndal Multicenter og dels rundt omkring på en række folkeskoler i Brønshøj, men ingen af stederne er klubbens eget - udover skabet med boldene.

Medlemmerne falder fra
Og det er langt fra en unik situation. “Foreningslokaler bliver mange steder ikke prioriteret,” fortæller Lasse Lyck, der er konsulent i Danmarks Idrætsforbund. “Man bygger en skole med en idrætshal, og så er det der, at indendørsidrætten skal foregå, men der er aldrig særskilte klublokaler til, og så bliver skolehallerne sjældent et ‘hjem’ for foreningerne. Det er som om, man til tider har glemt den tredje halvleg og de frivillige fællesskaber, som idrætten står på,” siger han og tilføjer:

“Ikke i omklædningsrummet, men rettere der, hvor man sidder og snakker med træneren, hvor forældrene mødes og de unge ser det store frivillige engagement rundt om aktiviteten på banen. I stedet må mange foreninger nøjes med at mødes på p-pladsen eller på gangen udenfor.”

Hos Brønshøj Basket er det dog ikke kun hyggen, der går tabt, mener Rasmus Skriver Mortensen. I første omgang går det ud over klub- og holdfølelsen, men på sigt vil det koste både medlemmer og frivillige i klubben.

“Vi får ikke opbygget den samme klub- og holdfølelse for en del af vores spillere. Og hvis vi ikke har et sted, hvor de her børn også kan være, så mister vi dem. Så stopper de med at spille,” siger han.
Rasmus Skriver Mortensen er ikke så bekymret for de bedste spillere, for de skal nok fortsætte. Til gengæld ser det sortere ud for de næstbedste og tredjebedste. Dem som kan se, at de nok ikke kommer på førsteholdet.

“Hvis de stopper med at spille, så går de heller ikke ind og laver frivilligt arbejde i klubben, og så siger de heller ikke ‘Ok, jeg bliver ikke elitespiller, men jeg kan stadig blive en god assistenttræner’. De forsvinder simpelthen, og det vil vi gerne undgå,” siger Rasmus Skriver Mortensen.

Stor undersøgelse: Vigtigt for foreningslivet
Professor Bjarne Ibsen er enig i, at det sociale fællesskab uden for banen kan have stor betydning for foreningslivet. Han er centerleder og professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, og han er en af forfatterne til en stor undersøgelse af klubhusets betydning for idrætsforeninger og deres medlemmer.

“Fællesskabet efter kampen, tredje halvleg. Det er der, man kan være sammen om andet end idrætten, og det er en vigtig side af det at være i en forening og det medfølgende fællesskab,” siger han. Derfor er det også skidt, hvis faciliteterne ikke lever op til foreningernes mest basale krav. “Når forholdene er for ringe, hvis omklædningsrummet kun er et sted, man kan klæde om, så er det ikke fremmende for fællesskabet,” siger han.

“Men de steder, hvor man etablerer et sted, hvor man kan sidde lidt bagefter, der har det kæmpe betydning for foreningerne. I flere af foreningerne i vores undersøgelse fandt man, at klubhuset var en forudsætning for det gode foreningsliv,” siger Bjarne Ibsen.


Medlemmer af Brønshøj Baskerballklub og mange andre danske foreninger må kaste  et misundeligt blik på klubber, der har flotte lokaler som her i Husum Boldklub. Læs artiklen: Husum har kæmpet for klubhuset.

Kolde aktivitetscontainere
Hos Lokale- og Anlægsfonden er man også opmærksom på problemet. “Ja, og det er i nogen grad gået under radaren,” siger fondens udviklingskonsulent Oliver Vanges. ”Gymnastiksalen er fuldstændigt blottet for noget som helst socialt.

Udover et kummerligt bad, så er der ingen mulighed for at sidde sammen bagefter, og sådan har det jo bare været alle årene, og derfor er lige præcis gymnastiksalen noget vi ser på sammen med DIF og Dansk Skoleidræt,” siger han.

“Lige nu er det en aktivitetscontainer, hvor man dyrker idræt, og så går man hjem bagefter,” siger han. Selv om Lokale- og Anlægsfonden gerne vil støtte projekter, der skal sikre foreningslivet bedre forhold, så mener Oliver Vanges dog også, at man må se realistisk på økonomien.

“Man må også betragte det realistisk: Kan alle kommuner forsyne hver enkelt forening med et klubhus, der bruges tirsdag og torsdag, og ellers står tomt resten af ugen? Det er en driftsovervejelse,” siger han og tilføjer, at en løsning kunne være en nytænkning af hele ideen om klubhuset, hvor hver klub har sit eget klubhus.

Mødesteder frem for klubhuse
“Jeg er ikke sikker på, at det er et klubhus, foreningerne mangler. De mangler et attraktivt mødested, det er der ingen tvivl om, men det kan løses på mange måder,” siger han, og forudser, at fremtiden måske er lokaler, hvor flere foreninger går sammen og enes om at deles:

“Der danner sig et fast billede på nethinden, når man siger klubhus, og det vil vi gerne arbejde lidt med, for det er primært det, at et ‘klubhus’ lukker sig lidt om sig selv, og det kan være svært at komme ind udefra og være med,” siger han.

”Der er mange, der mener, at det er værdifuldt, at klubhuset er foreningens eget, og at pokalerne står fremme hele tiden, men det åbner ikke rigtigt for andre brugere, og måske er der alligevel også værdi i at mødes under andre forhold: Hvor der er værtsskab, men ikke ene-ejerskab. Måske man i stedet for ‘klubhus’ skal være åben for at kalde det…. et attraktivt mødested,” foreslår han.

“Traditionelt har man mødtes om aktiviteterne, og så havde man tredje halvleg bagefter. Det er sådan en traditionel idrætshal er designet. Et stort centralt rum til idrætsaktiviteten, og så har man ligesom flettet en cafe på. Men hvad nu hvis man laver om på den rangorden? Hvis man laver et mødested, som er fedt og interessant for alle mulige aktører… Hvad nu hvis man har et attraktivt mødested, hvor man mødes først og SÅ dyrker idræt. Det er omvendt!” foreslår han.

En sådan ‘omvendt rangorden’, hvor mødestedet kom i første række, ville muligvis også være mere interessant for en stor del af de idrætsaktive danskere, som normalt ikke deltager så aktivt i foreningernes udenoms-aktiviteter. Måske fordi det i overført betydning kan være lidt svært at komme ind i varmen i et lukket klubhus.

“Der er mange aktive danskere, der ikke søger klubhuset og fællesskabet. Det er ikke det, der er det primære for dem, de er en del af de mange, der kun dyrker idræt for motionens skyld, og så har de deres fællesskaber andre steder,” siger Bjarne Ibsen.


“Foreningslivet lider”
I Brønshøj Basket er formand Rasmus Skriver Mortensen bestemt ikke afvisende overfor tanken om at dele lokaler med andre foreninger. Han vil bare gerne havelokaler til sine medlemmer, og
så behøver der ikke stå Brønshøj Basket med store bogstaver over indgangen.

“Jeg er meget åben for at dele. Som det er nu, så er foreningslivet blevet til et sted, man sender sit barn hen, og så er der andre, der sørger for, at der sker noget. Det er et kæmpe problem. Det er hele foreningslivet, der lider på grund af den manglede involvering, og her er klubhuset et af de centrale elementer,” siger han.

“Problemet er, at det er svært at få folk ind, hvis de kun afleverer deres børn, sidder på en bænk, og så går igen med deres barn bagefefter. Men hvis man har et sted, hvor der er te eller kaffe under træningen, så kan man også sige til dem, hvis der er noget, der skal laves, og man kan høre, hvem der kan hjælpe med noget af det. Det kunne hjælpe rigtigt meget til at få skabt en klubfølelse, som ville gøre det lettere at overleve, for lige nu ser det rigtigt svært ud,” siger han.

Men selv om basketklubben og mange andre foreninger mangler egnede klublokaler, så skal det ikke kun handle om, at alt var bedre i gamle dage. Danmarks idrætsforbund mener, at foreningsidrætten også skal turde udvikle sig.

”Færre klubber vil få deres eget klubhus. Og det er ikke umiddelbart en dårlig udvikling. Vi kan i foreningsidrætten lære meget af naboklubben. For med flere klubber under samme tag, er man mange om den daglige drift og også flere til at skabe et levende klubmiljø,” siger Lasse Lyck.

9 GODE RÅD TIL AT PEPPE KLUBLOKALET OP

1. Husk historien: Lad pokaler og vimpler være synlige.

2. Fotos på væggen – pynter og gør det personligt

3. Brætspil, kort, dart kan skabe liv, når I ikke dyrker jeres idræt.

4. Mad og drikke: Er der ikke en cafe, så fyld et køleskab med øl og vand.

5. Arrangementer: Sørg for,at der sker noget før og efter træning.

6. Hæng ranglister op: Længste skud, højeste hop, flest point.

7. Bløde møbler: En sækkestol eller en sofa er hyggelig at hænge ud i.

8. En PlayStation med spil.

9. Fjernsyn - vær sammen om at se sport på tv.