Tag springet fra træner til elitetræner

DIF Diplomtræner er for de trænere, der har en ambition om at være med i eliten af trænere
6. aug 2015
DIF Diplomtræner er for de trænere, der har en ambition om at være med i eliten af trænere
“Jeg har fået rystet mine værktøjer og holdninger sammen til en udviklingsfilosofi der gavner mine udøvere HVER dag.”
Sådan siger en tidligere deltager på diplomtræneruddannelsen og understreger dermed kursernes høje niveau.

DIF Diplomtræner er for de trænere, der ikke bare vil træne de bedste atleter, men som også selv har en ambition om at være med i eliten af trænere. Med uddannelsen tager deltagerne for alvor springet fra træner til elitetræner – med alt hvad det indebærer.

Forskellige temaer
DIF Diplomtræner er tilrettelagt, så den giver deltagerne en række af de kompetencer, der er brug for som træner for talent- og eliteidrætsudøvere. Uddannelsen er bygget op om forskellige temaer, som alle i sidste ende handler om at optimere præstationerne hos de atleter, som træneren arbejder med.

For at komme ind på uddannelsen, skal deltagerne have gennemført en træneruddannelse svarende til DIF Træner 2. Uddannelsen afvikles i både Jylland og på Sjælland. Den første ansøgningsfrist er 27. august 2015.

Læs mere om DIF Diplomtræner.