Gå direkte til indhold

Skab overblik med et årshjul

Grundet coronapandemien er meget blevet aflyst eller udskudt i det danske foreningsliv. Det kan derfor være svært for både frivillige og medlemmer at overskue og holde styr på de kommende opgaver og aktiviteter. Her kan det være en god idé at lave et – nyt? – årshul for jeres forening, som giver overblik over den igangværende sæson, som ikke er mere.

Brug den ufrivillige ventetid til at styrke planlægningen og koordineringen i jeres forening. Skab overblik med et årshjul.

Du kan fx tage vores nye e-læringskursus om emnet, eller du kan downloade vores skabelon og komme igang allerede idag.

 
En hurtig guide til udarbejdelse af årshjul: 

Trin 1:
For at få et godt overblik over foreningens opgaver, er det vigtigt at starte med at kigge på foreningens hovedopgaver. Det kan være afholdelse af en turnering, sommerfesten eller andet større arrangement.

Trin 2:
Del herefter hovedopgaverne op i mindre delopgaver. Sæt jeres hovedopgaver ind i et årshjul (dowload fx et nedenfor). Tilføj derefter delopgaverne. Der kan være opgaver, som løber over hele året, som f.eks. vedligeholdelse af sociale medier og hjemmeside.

Trin 3:
Sæt disse opgaver udenfor skabelonen eller i midten. Tænk over, om det kunne give mening at have ekstra fokus på opgaven i bestemte måneder – f.eks. op til sæsonstart – og sæt opgaven på disse måneder. 

Trin 4:
Kig til slut på jeres årshjul. Er nogle perioder mere belastede end andre? Mange aktiviteter vil på grund af corona måske nu falde samtidigt. Overvej i så fald om nogle af opgaverne kan flyttes, så der er tid og luft til alle de opgaver, som I gerne vil løse i jeres forening. 

Udfyld jeres eget årshjul og gem det efterfølgende lokalt på din pc

Se og download eksempel på et årshjul

 

Forslag til opslagstekst på Facebook:

Få overblik over klubbens aktiviteter – med et årshjul 🔆

 

Brug den ufrivillige ventetid til at styrke planlægningen og koordineringen af klubbens aktiviteter. Skab et overblik med et årshjul. Her kan I skrive alt ind fra turneringer til bankoaften over stævner til sommerlejr 🎲🏆☀

 

Med et årshjul bliver foreningsarbejdet langt mere overskueligt, kontinuerlig og ikke mindst sjovt 😃

 

Vi har lavet en nem skabelon til jer. I kan både printe den ud eller redigere direkte i skabelonen og gemme den på computeren. I finder skabelonen til et årshjul lige her: https://www.dif.dk/da/forening/raad-og-viden-om-idraetsudvikling/skab-overblik-med-et-aarshjul

 

 

Downloade billede til Facebookopslaget her.

 

Nedenstående liste er blot eksempler på, hvad I kunne give jer til i ventetiden. I har helt sikkert også andre ting i jeres forening, der kunne trænge til kærlighed. 
• Lav en liste over de opgaver, I kunne bruge en (frivillig) hånd til – så kan forældre og medlemmer byde ind på en afgrænset opgave
• Mal hvad end der trænger til en klat maling
• Hovedrengøring af diverse klubhuse 
• Orden jeres redskaber: Pump boldene, rens udstyret og ryd generelt op blandt disse 
• Ukrudt i gårdspladsen? Få ordnet havearbejdet