DIF udbyder følgende talent- og eliteuddannelser:
Idrættens Træner Akademi
Idrættens Træner Akademi (ITA) er den højeste træneruddannelse i dansk idræt. Den tilrettelægges af DIF og Team Danmark i samarbejde med specialforbund. Uddannelsen er for dig, der arbejder med talent- og eliteidrætsudøvere på højt nationalt eller internationalt niveau. Uddannelsen bygger på refleksion over egen praksis, teoretiske kundskaber og DIF og Team Danmarks erfaringer og viden om eliteidræt.
Læs mere HER.
DIF Diplomtræner
DIF Diplomtræner er tilrettelagt, så den giver dig en række af de kompetencer, du har brug for som træner for talent- og eliteidrætsudøvere blandt andet inden for områderne sportspsykologi, talentarbejde og træningslære. Det er en forudsætning, at du har et idrætsteoretisk fundament svarende til DIF Træner 2 uddannelsen.
Læs mere HER.
DIF Coaching
Med DIF Coaching 1 får du viden og redskaber til at arbejde som coachende træner. Gennem teori og praksis lærer du om fordele og ulemper ved coaching både på og uden for ”banen”. Du bliver bevidst om, hvordan coaching adskiller sig fra andre ledelsesstile.
DIF Coaching 2 er for de trænere, som har fået mod på endnu mere coaching. På niveau 2 sættes der særligt fokus på de mentale udfordringer som nervøsitet, stress og præstationsangst.
Læs mere HER.
Kontakt
Koordinator i Team Talent & Elite Pernille Anna Pedersen (ppe@dif.dk)