Metode til nytænkning

Samskabelse

ESG-konsulent Steffen Toft Spiele til brobyggerdage i København, hvor repræsentanter for alle klubber i Startblokken mødes og erfaringsudveksler. Foto: Tea Petersen, DIF.
Sammen kan vi mere – og sammen kan vi tænke nyt og udfordre de gængse rammer. Samskabelse er nøgleordet for alt, der udvikles i Startblokken, og blandt de vigtige aktører er kommuner, professionelle sportsklubber, breddeidrætten, virksomheder og fonde.
Sammen kan vi mere – og sammen kan vi tænke nyt og udfordre de gængse rammer. Samskabelse er nøgleordet for alt, der udvikles i Startblokken, og blandt de vigtige aktører er kommuner, professionelle sportsklubber, breddeidrætten, virksomheder og fonde.

Startblokken er en national indsats, som skal udvikles og samskabes af alle involverede aktører. 

I Startblokken sker samskabelsen på tværs af sektorer, på tværs af fagligheder og med høj inddragelse af ungegruppen i et ligeværdigt samarbejde, der bygger på gensidig respekt for hinandens forskelligheder og bidrag.

Samskabelsen indebærer, at der skabes nye normaler, ny infrastruktur samt nye møde- og kommunikationsformater. Den forudsætter, at alle aktører er modige og har tillid til processen og til hinandens kompetencer.  

Alle lokale parter i Startblokken deltager i partnerskabsmøder og i den løbende koordinering af indsatserne. Det sikrer, at der løbende kan rettes til og tages beslutninger – og at alle parter orienterer og byder ind med udfordringer, løsninger og alt derimellem.

Samskabelse er en del af Startblokkens governancestrukturen, og der udarbejdes samskabelsesaftaler lokalt, som løbende kan fungere som et samtaleværktøj, så vi sikrer, at alle parter sætter deres unikke viden og kompetencer i spil – og at der løbende forventningsafstemmes.

Vi er gensidigt afhængige af hinanden og har fælles ansvar for at lykkes.

På alliance-niveau sikrer en bred repræsentation af kræfter fra forskellige steder i samfundet, at Startblokken holder fast i sin samskabende kerne, hvor åbenhed for nye idéer og erfaring fra andre indsatser, initiativer og aktører vægter højt.