Idrætten Skaber Livsbaner

Samarbejde med kommuner

Kommunerne er en bærende samarbejdspartner i Startblokkens indsats Idrætten Skaber Livsbaner. Gennem et tæt samspil mellem kommunernes beskæftigelses- og ungeindsatser og idrættens fællesskaber skaber vi en helhedsorienteret indsats, hvor flere borgere får mulighed for at udvikle sig og finde nye vej til job eller uddannelse.
Kommunerne er en bærende samarbejdspartner i Startblokkens indsats Idrætten Skaber Livsbaner. Gennem et tæt samspil mellem kommunernes beskæftigelses- og ungeindsatser og idrættens fællesskaber skaber vi en helhedsorienteret indsats, hvor flere borgere får mulighed for at udvikle sig og finde nye vej til job eller uddannelse.

Kommunerne spiller en central rolle i at identificere og visitere målgruppen for Idrætten Skaber Livsbaner. Målgruppen består som udgangspunkt af aktivitets- og jobparate borgere, men hvad der mere præcist kendetegner dem, varierer fra kommune til kommune og defineres i partnerskabet med klubberne, DIF og brobyggerne – alt efter lokale behov og udfordringer.

Samarbejdet stopper ikke ved visitationen. Kommunerne er en aktiv partner gennem hele forløbet, hvor brobyggere og kommunale medarbejdere har en tæt dialog om den enkelte borgers udvikling, progression og behov. Det skaber en sammenhængende indsats, hvor kommunens social- og beskæftigelsesfaglige viden kobles med idrættens fællesskaber, lokale netværk og konkrete udviklings- og jobmuligheder.

I Idrætten Skaber Livsbaner har vi gode erfaringer med fremskudte kommunale medarbejdere, som deltager i aktiviteterne ude i sportsklubberne sammen med de klubansatte brobyggere. Det giver de kommunale medarbejdere en unik mulighed for at komme tæt på både indsatsen og borgerne i en anden kontekst end den traditionelle myndighedsrolle.

Erfaringerne viser, at det styrker relationen mellem borger og kommune, giver et mere nuanceret indblik i borgernes ressourcer og gør det lettere at tilpasse den kommunale indsats. Samtidig bidrager det til en mere smidig sagsbehandling og skaber nye muligheder for borgerinddragelse.

Ny relation mellem borger og kommune

En vigtig afledt effekt er, at mange borgere oplever kommunen på en ny måde – som en synlig, nærværende og tillidsfuld samarbejdspartner i deres udvikling.

Kommunerne bidrager samtidig til den løbende udvikling af indsatsen og til Startblokken mere overordnet. Gennem fælles planlægning, erfaringsudveksling og evaluering udvikles metoder og samarbejdsformer, som styrker kvaliteten af indsatsen.

DIF bidrager blandt andet med idrættens fællesskaber og relationer til sportsklubber og -foreninger, mens kommunerne bidrager med myndighedsansvar, faglig ekspertise og et indgående kendskab til målgruppen.

Frem til 2026 har de visiterede borgere alene været unge i alderen 18 til 29 år, men nu arbejder flere kommuner på at lave lignende forløb for borgere i alderen 30-65 år, der ligeledes kan have gavn af en helhedsorienteret indsat med idrætten som omdrejningspunkt.

Vil du vide mere om vores samarbejde med kommunerne?