Baggrund og historie

Alt for mange danskere står uden job og uddannelse. Problemet er så stort og komplekst, at Reformkommissionen i foråret 2023 kom med en række anbefalinger for at komme det til livs.

En af rapportens hovedkonklusioner var, at civilsamfundet skal påtage sig et større ansvar. Den anbefaling bygger Startblokken på. 

Startblokken har til formål at hjælpe de borgere, der har særligt svært ved at finde vej mod job og uddannelse, og initiativet er et resultat af en længere og meget dybdegående undersøgelses- og opbygningsfase, hvor både fodboldklubber, kommuner, unge i alderen 18 til 29 år og relevante eksterne aktører har været med til at udtænke løsninger lokalt og nationalt.

Dette arbejde var allerede i gang, da Reformkommissionen kom med sine anbefalinger i 2023.

I løbet af 2024 kunne parterne bag Startblokken derfor åbne fire lokale indsatser i samarbejde med fire kommuner og fire professionelle fodboldklubber.

Samarbejderne er en del af indsatsen "Idrætten Skaber Livsbaner", der oprindeligt blot gik under navnet Startblokken. Indsatsen henvendte sig i første omgang alene til borgere mellem 18 og 29 år, der stod uden job og uddannelse, men har senere udvidet målgruppen til også at inkludere udvalgte borgergrupper over 30 år. 

De fire samarbejder – kaldet klynger – blev Startblokkens pilotindsatser.

I august 2024 blev Sportucation en del af Startblokken. Indsatsen målretter sig elever på FGU-skolerne og er dermed Startblokkens uddannelsesben. Sportucation har eksisteret siden 2019 som en selvstændig indsats.

Sportucation og Idrætten Skaber Livsbaner udgør nu tilsammen indsatserne under Startblokken.

Startblokken er formet i et samarbejde mellem DIF, Grundfos Fonden, Bikubenfonden og forandringhuset Enact:Lab, men modtager støtte fra flere fonde og samarbejder bredt med relevante aktører.