Startblokken er et udviklingsforløb for dig mellem 18 og 29 år, der endnu ikke har fundet vejen til arbejde eller uddannelse.
Vi mødes tirsdag og torsdag fra klokken 10 til 14 og derudover er der også mulighed for at være med til at træne i fitness onsdag kl.10-12.
På mødedagene arbejder vi med forskellige temaer, øvelser og dialoger. Vi spiser frokost sammen og slutter dagen af med idrætsaktiviteter, hvor vi prøver forskellige ting af.
På OB Q kampdage står vi i startblokken for fanzonen. Vi står både for indhold og for afvikling. Her er vores vigtigste opgave at sørge for, at de børn og unge der kommer på stadion, får en god oplevelse.
Nogle dage får vi også besøg udefra. Det kan være en person, der deler sin egen livshistorie, eller en oplægsholder, der fortæller om et emne, vi eller I synes er relevant.
Vi lægger vægt på at prøve forskellige idrætsaktiviteter, men du behøver ikke have erfaring med sport for at være med. Der er plads til alle niveauer, og vi tager det i det tempo, der passer til dig.
Det vigtigste er lysten til at være en del af fællesskabet. Hele pointen med Startblokken er at skabe fællesskab og udvikling sammen på en tryg måde.