Idrætten som løftestang for unges udvikling

DIF’s mission er at bevæge Danmark gennem idræt, frivillighed og glæde. Vores idrætsmiljøer er meget mere end rammer for fysisk aktivitet. De er fællesskaber, hvor mennesker finder mening, skaber relationer og oplever mestring. Derfor er det naturligt for os at stille vores kompetencer og ressourcer til rådighed for unge, der endnu ikke har fundet deres plads.
DIF’s mission er at bevæge Danmark gennem idræt, frivillighed og glæde. Vores idrætsmiljøer er meget mere end rammer for fysisk aktivitet. De er fællesskaber, hvor mennesker finder mening, skaber relationer og oplever mestring. Derfor er det naturligt for os at stille vores kompetencer og ressourcer til rådighed for unge, der endnu ikke har fundet deres plads.

I DIF tror vi på samskabelse. Ingen aktør kan løfte opgaven alene, men i fællesskab kan vi skabe nye muligheder. Derfor arbejder vi tæt sammen med unge selv, med kommuner og med vores klubberne for at udvikle nye veje til uddannelse, job og bedre livskvalitet – med idrætten som samlende platform.

Startblokken som initiativ

Startblokken er DIF’s målrettede bidrag til at hjælpe unge, der står uden for job og uddannelse, med at finde nye veje frem. Initiativet bygger på styrken i idrætten, fællesskabet i frivilligheden og støtten fra det offentlige system. Ved at forene disse kræfter skaber vi muligheder, hvor unge kan udvikle kompetencer, selvtillid og tilhørsforhold og dermed få et solidt afsæt mod uddannelse, job og varige fællesskaber.

I Startblokken arbejder vi med at skabe ”øvebaner” som trygge og udviklende miljøer, hvor unge kan prøve sig selv af både personligt, socialt og fagligt. Idrætten er indgangen, fordi den tilbyder konkrete aktiviteter, klare rammer og et naturligt fællesskab. Omkring idrætten bygger vi bro til professionelle klubber, frivillige foreninger og kommunale aktører, så de unge får adgang til en hel palet af muligheder og støttende netværk.

Hvad gør Startblokken og DIF helt konkret?

I Startblokken arbejder vi med udgangspunkt i vitaliseringspsykologien, som beskriver, hvordan mennesker trives og udvikler sig, når deres fire grundlæggende psykologiske behov mødes: mestring, tilhør, autonomi og mening (Tønnesvang, 2015). Når unge oplever disse dimensioner i deres hverdag, skabes der ”psykologisk” ilt, som giver energi, motivation og retning i livet.

Idrætten er en oplagt arena for at omsætte denne forståelse til praksis. Gennem træning, holdfællesskab og konkrete aktiviteter kan vi skabe situationer, hvor unge udfordres på en måde, der gør det muligt for dem at lykkes (mestring), hvor de mærker, at de hører til i et fællesskab (tilhør), hvor deres valg og indsats anerkendes (autonomi), og hvor de oplever, at det hele tjener et meningsfuldt formål (mening).

Vi arbejder med idrætten som øvebane for generel livsmestring. Det betyder, at unge kan øve sig i kompetencer, der rækker ud over idrætten selv: at møde op og tage ansvar, at samarbejde med andre, at håndtere modgang og at opleve små som store succeser. Disse erfaringer er overførbare til både uddannelse, arbejdsmarked og personlige relationer.

Samtidig ser vi idrætten som et fælles tredje, hvor relationen mellem de unge samt mellem unge og voksne kan udvikle sig på baggrund af en fælles aktivitet snarere end en problemdefinition eller med et fokus på udfordringer. Det reducerer risikoen for stigmatisering og skaber grobund for tillid og psykologisk tryghed.

Endelig arbejder vi på at forbinde idrætten med andre aktører herunder frivillige, professionelle foreninger og kommunale tilbud, så indsatsen bliver helhedsorienteret og brobygger til blivende fællesskaber. Idrætten bliver på den måde ikke et isoleret fristed, men en katalysator for udvikling, der åbner vejen videre til nye fællesskaber, uddannelse og job.

Med Startblokken viser vi, hvordan idrætten kan fungere som en løftestang for unges trivsel, udvikling og kvalificerede selvbestemmelse – og dermed blive en aktiv medspiller i løsningen af en af vores store samfundsudfordringer.

Dyk mere ned i de to Startblokken-indsatser

Idrætten som civilsamfundsaktør

Trivselskommissionen anbefalinger fra 2024 understøtter vigtigheden af inkluderende fritidsfællesskaber ved at anbefale, at alle børn og unge skal have adgang til fritidsaktiviteter og møde støttende voksne i civilsamfundet. Dette korresponderer med en forståelse af idrætten som en central civilsamfundsaktør, der kan bidrage til unges trivsel og dannelse i samspil med, men uden at være bundet af, de institutionelle rammer i skole- og beskæftigelsessystemet.

Idrætten kan dermed ses som et supplementært dannelsesrum, hvor unge kan konstruere nye narrativer om sig selv. For unge, der har erfaringer med nederlag i formelle systemer, kan idrætten blive en arena, hvor de oplever succes, betydning og fællesskab – erfaringer, der kan overføres til andre livskontekster.

Trivselskommissionens anbefalinger fra 2024

Trivselskommissionens anbefalinger fra 2024 peger eksplicit på civilsamfundets betydning som arena for børn og unges trivsel. Blandt deres anbefalinger er:

  • At alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre (anbefaling 24). Her bliver idrætten et oplagt svar, fordi foreninger allerede tilbyder organiserede, trygge og strukturerede fællesskaber på tværs af alder og baggrund
  • At alle kommuner bør tilbyde fritidspasordninger (anbefaling 25), som skal sikre, at økonomiske barrierer ikke hindrer deltagelse. Idrætten kan her indgå som samarbejdspartner med kommunerne, så endnu flere unge får adgang til fællesskaber uafhængigt af social baggrund
  • At flere børn og unge bør deltage i fritids- og foreningslivet (anbefaling 26). Kommissionen understreger, at kommuner og skoler aktivt bør prioritere samarbejdet med foreningslivet. Dette åbner for partnerskaber mellem idrætsforeninger og offentlige aktører, hvor idrætten ikke blot bliver et fritidstilbud, men en integreret del af den samlede indsats for unges trivsel og dannelse.
  • At der skal skabes trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet (anbefaling 27). Dette peger på det pædagogiske ansvar i idrætten: at træning, holdfællesskab og foreningskultur ikke alene handler om præstation, men også om at skabe miljøer, hvor unge føler sig set, anerkendt og inkluderet uanset forudsætninger.

Disse anbefalinger underbygger forståelsen af idrætten som en central civilsamfundsaktør, der kan tilbyde noget, som skoler og beskæftigelsessystemet sjældent kan: frivilligt baserede fællesskaber, hvor deltagelse ikke er bundet op på krav om præstation i traditionel forstand. For unge, der tidligere har oplevet nederlag i institutionelle kontekster, kan idrætten dermed udgøre et supplementært dannelses-rum, hvor nye fortællinger kan opstå herunder fortællinger om at lykkes, høre til og bidrage. Det er disse fortællinger, som DIF med initiativet Startblokken bl.a. bidrager til. 

Kontakt