samarbejde
Thin Blue Line DK & Thin Silver Line DK
Med mere end 15 års erfaring i at inkludere soldaterveteraner i trygge idrætsfælleskaber åbner Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med organisationen Thin Blue Line Denmark og Thin Silver Line Denmark nu dørene for også at inkludere tilskadekomne politiansatte, fængsels- og transportbetjente i idrætstilbud fordelt over hele landet.
Safe Zones er et landsdækkende tilbud om idræt for tilskadekomne soldater, politibetjente og fængselsansatte.
Her skaber vi et trygt fællesskab, hvor deltagerne har mulighed for at genvinde styrke, samhørighed og forbindelse til andre. Idrætten fungerer som en pause fra dagligdagens udfordringer, hvor både krop og sind får mulighed for at komme i balance.
Gennem motion og socialt samvær opbygges et fællesskab, der understøtter helbredelse og giver deltagerne ny energi og overskud.
Thin Blue Line Denmark er en interesseorganisation, der støtter nuværende og tidligere politiansatte og deres familier gennem netværksprojekter, aktiviteter og professionelle forløb.
Thin Silver Line Denmark blev etableret i 2025 som et pilotprojekt under Thin Blue Line Denmark for at støtte fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, der er blevet psykisk eller fysisk belastede af deres arbejde.
Sammen skaber vi håb, fællesskab og en stærkere fremtid for dem, der har satset alt for at sikre retfærdighed og tryghed.
Safe Zones
Uanset om det drejer sig om fysiske eller mentale udfordringer, giver Safe Zones mulighed for at dyrke sport i et støttende fællesskab med andre, der deler de samme erfaringer. Politiansatte, fængsels- og transportbetjente med udfordringer er velkomne i Safe Zones over hele landet.