Bliv en del af Veteran Match

Ved at deltage i Veteran Match gør du en forskel. For dig selv som virksomhed og for danske veteraner. Få adgang til kompetent arbejdskraft ved at være en del af initiativet.
Ved at deltage i Veteran Match gør du en forskel. For dig selv som virksomhed og for danske veteraner. Få adgang til kompetent arbejdskraft ved at være en del af initiativet.

Veteran Match er udviklet af DIF Soldaterprojekt for at hjælpe og anerkende veteraner. Det gør vi i et tæt samarbejde mellem elitesportsklubber, kommuner, veterankoordinatorer og virksomheder fra sportens netværk.

Som virksomhed kan du blive en del af Veteran Match ved at deltage i Jobmatch-indsatsen, der skaber jobåbninger for jobsøgende veteraner. Hvad enten veteranen er på udkig efter skånejob, flexjob eller en fuldtidsansættelse.

Værd at vide

Hvorfor skal jeg deltage som virksomhed?
Du får ikke bare adgang til arbejdskraft på et arbejdsmarked med lav ledighed. Du får også adgang til nogle særlige kompetencer, som kan være svære at finde andre steder. Veteraner - hvad enten de er skadede eller ej - har ofte en høj grad af struktur, disciplin og holdånd, som vil være en gevinst for de fleste virksomheder. 

Hvad bidrager DIF med?
DIF er bindeleddet og tovvolder på linket mellem den jobsøgende veteran og dig som virksomhed. 

Hvad får jeg ellers ud af det?
Ved at være en del af Veteran Match viser du, at du tager et socialt ansvar for en gruppe mennesker, der har gjort en særlig indsats for Danmark. Du har en unik mulighed for at gøre en afgørende forskel for et menneske, der med det rette match vil være dybt taknemmelig. Derudover kan du få god lokal og national omtale via DIF's platforme, som løbende vil kommunikere om succesfulde match mellem veteraner og virksomheder. Naturligvis efter samtykke fra involverede parter.

Jeg er interesseret, så hvad gør jeg nu? 
Kontakt projektleder for Veteran Match, Britt Nyvang. 
Tlf: 21943292 el. mail: bny@dif.dk 

Tietgen Kompetencecenter i Odense og Jobigen i Viborg er to eksempler på arbejdspladser, der har haft stor glæde af at ansætte veteraner.

Begge har tidligere været med i Veteran Match og medvirker i videoen herunder. 

Kontakt os for at blive en del af Veteran Match