Vores medarbejdere

Andreas Carlsen

Teamleder

Tlf.: 21466862
E-mail: acn@dif.dk

Jeg er uddannet Sergent samt kandidat i Idræt og Ernæring fra Københavns Universitet. Inden skiftet til DIF Soldaterprojekt underviste jeg i idræt på Nærum Gymnasium. Desuden har jeg erfaring med planlægning af sportsevents samt arbejde i Idrættens Hus, hvor jeg tilbage i 2011 arbejdede i DHIF – herunder for DIF Soldaterprojektet.

Til daglig samarbejder jeg tæt med resten af holdet om at opstarte og understøtte vores Safe Zones i hele landet samt sikre stærke events og camps. Mit ansvar dækker over vores håndtering af budgetter, afrapportering årshjul og opgavefordeling samt understøtte udvalgte Safe Zones øst for Lillebælt, i samarbejde med verdens bedste kollegaer

Idrætsligt dyrker jeg især løb, men ski, outdoor aktiviteter samt ketchersport er også populært.

Louise Biede

Projektkonsulent Vest

Tlf.: 20 31 51 68

E-mail: lbi@dif.dk

Jeg er uddannet fra både Aarhus og Københavns Universitet i Statskundskab. Under min studietid har jeg været både praktikant og studentermedhjælper i DIF Public Affairs og arbejdet som instruktor i Offentlig Forvaltning på Københavns Universitet.

I 2019 blev jeg fastansat som politisk konsulent i DIF Public Affairs og har arbejdet med at fremme vilkårene for idræt og foreningsliv på særligt børne- og unge-, sundheds- og socialområdet.

I dag er jeg ansat som projektkonsulent for DIF Soldaterprojekt, hvor jeg primært understøtter og udvikler safe zone-tilbud vest for Lillebælt. Til dagligt sidder jeg i Sejlsportscenteret i Aarhus.

Jeg har min idrætsmæssige baggrund i atletikken, hvor jeg i mine ungdomsår løb sprint og hækkeløb på eliteniveau. I dag er jeg uddannet yogainstruktør og løber på motionsplan.

Valdemar Stengaard Hansen

Projektkonsulent

Tlf.: 52381501
E-mail: VSH@dif.dk

Uddannet cand.mag i Kommunikation og IT, som startede i DIF Soldaterprojekt som praktikant i 2018 for efterfølgende at fortsætte i først i en studiestilling og nu i en fuldtidsstilling. I mit daglige virke arbejder jeg med datamonitorering og kommunikation over en bred kam med fokus på udbredelsen af de gavnlige effekter ved at indgå i et meningsfuldt fællesskab.

Jeg har tidligere været træner i springgymnastik og dyrket en masse forskellige sport fra karate til svømning, hvor der nu bliver spillet fodbold som frivillig på DFUNK IF - et integrationsprojekt for unge flygtninge. Derudover bliver det til en smule løb for at holde formen ved lige.

Jonas Wahlgreen

Projektkonsulent

Tlf.: 29994678
E-mail: JOW@dif.dk

Jeg har en bachelor i Idræt fra Københavns Universitet og en kandidatuddannelse i Humanfysiologi samme sted. Jeg har en baggrund i forsvaret, hvor det blev til næsten 10 års tjeneste og en enkelt udsendelse ved ISAF 7 til Afghanistan i 2009.

Jeg har været med i DIF Soldaterprojekt siden februar 2020, hvor jeg til daglig står for kontakten til veteraner og formidling af deres muligheder gennem projektet. Derudover løser jeg diverse ad hoc opgaver.

Jeg voksede op i en håndboldhal i en forstad til København, men har sidenhen stiftet bekendtskab med et væld at sportsgrene. På det seneste er det værd at nævne Crossfit, OCR, kajak og vandring, og har jeg mulighed for det, så ser du mig gerne på et snowboard eller et par langrendsski.

Claus Steen Nielsen

Projektkonsulent

Tlf.: 22100951
E-mail: CSN@dif.dk

Jeg er uddannet med en kandidat i idræt og sundhed, hvor jeg har skrevet speciale i sportspsykologi for Team Danmark. De sidste mange år har jeg arbejdet som selvstændig præstationspsykologisk konsulent. Her arbejder jeg med ledelse, talentudvikling og vindermentalitet i mennesker, teams og organisationer i elitesport, det private, uddannelsessystemet, og det offentlige erhvervsliv. Blandet andet ved Forsvaret (center for militær træning), Oure Sport og Performance, Club La Santa Sport og Odense atletik.

Hertil har jeg praksis erfaring med 11 år på landsholdet i militærfemkamp. Først som eliteatlet og senere i træner teamet, hvor jeg arbejder med præstationsoptimering og kultur.

Idræt er stor del af mit liv, men da jeg kæmper med følgevirkninger efter en hjernerystelse, går meget af min fritid nu med fluefiskeri og rolige natur oplevelser.

I DIF Soldaterprojekt er jeg ansat som projektkonsulent, hvor jeg varetager de militære idrætsforeninger under Dansk Militær Idrætsforbund, sideløbende understøtter jeg den daglige drift i DIF Soldaterprojekt.

Steffen Häggquist Jensen

Projektkonsulent

Tlf.: 28141487
E-mail: STHA@dif.dk

Jeg har været ansat i forsvaret i 12 år, hvor jeg har bl.a har brugt noget af tiden i Afghanistan og på CU.

Mit fokusområde i DIF soldaterprojekt spænder bredt, men jeg brænder især for at skabe trygge rammer, hvor veteraner kan få et pusterum og skabe meningsfulde relationer i et fælleskab af ligesindede. Derudover er mit fokus på rekruttering og relationsarbejde samt bidrage til planlægningen og afvikling af vores årlige camps. Det er i det tætte arbejde med veteraner, at jeg finder min arbejdsglæde.

Når jeg ikke er engageret i arbejdet, finder I mig sandsynligvis ved vandet eller på idrætsbanen. Jeg elsker at dyrke en bred vifte af sportsgrene, primært vandsport som wakeboard, surfing og SUP. Men jeg kaster mig også over golf, fysisk træning og alt, der giver mig mulighed for at fordybe og udvikle mig.

Jeg har en grundlæggende ambition om at mestre alle sportsgrene over tid, selvom curling og håndbold måske er undtagelserne.

Maja Jensen Saabye

Studentermedhjælper

Tlf.: 31712047
E-mail: MJS@dif.dk

Jeg sidder som studentermedhjælper i projektet, hvor jeg ved siden af min stilling er i gang med en kandidat i kommunikation. Jeg har en bachelor i socialvidenskab og kommunikation i bagagen. Min interesse for soldaterprojektet opstod i forbindelse med, at jeg skrev socialvidenskabelig bachelor om rehabilitering af veteraner.

Til daglig i projektet sidder jeg med kommunikative opgaver, såvel som deltagelse i camps og events, veterankontakt og diverse ad hoc opgaver, som understøtter projektet og mine kollegaer. Jeg har tidligere arbejdet med SoMe i en NGO og har igennem mit studietid arbejdet med at forstå forskellige komplicerede problemstillinger hos sårbare grupper i samfundet. Min indgangsvinkel er dermed, at se projektet i et tværfagligt lys, hvor jeg har stor interesse i at blive klogere på de problemstillinger, som veteraner i vores projekt står overfor.

Sportsligt ligger min interesse i vandski, klatring, ski, styrketræning, motorsport og alt der blander adrenalin og intensitet. Jeg er dog talentløs i alt sport, der indebærer en bold.

Emma Sophie Hammer

Projektkonsulent
NB: På barsel

Tlf.: 29281541
E-mail: ESH@dif.dk

Jeg er uddannet fra Københavns Universitet med en kandidat i Humanistisk Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab. Jeg har været med hos DIF Soldaterprojekt siden februar 2020 som studentermedhjælper og nu som barselsvikar. Jeg hjælper med planlægning og afvikling af camps og events, veterankontakt, understøttelse af Safe Zones og øvrige ad hoc opgaver øst for Lillebælt.

Jeg har i mine tidlige år været redskabsgymnast, men skiftede efterfølgende til roning. Her trænede jeg på eliteplan i 7 år, som en fast del af landsholdet med flere gange NM, EM og VM i bagagen.  I dag dyrker jeg primært en masse Crossfit, står på ski og kan ellers befærde mig i alt andet end boldsport.

Jonas Hjorth Andersen

Strategikonsulent

Tlf.: 2177 9201
E-mail: jha@dif.dk

Jeg har en baggrund i Forsvaret og var udsendt på ISAF 9, Afghanistan 2010, hvor jeg efter hjemkomst fik konstateret PTSD. Jeg har i mit eget rehabiliteringsforløb brugt idrætten som værktøj og kender til alle de positive indspark, den kan give.

Efter studier med fokus på psykologi, filosofi og ledelse startede jeg i 2017 i DIF Soldaterprojekt, hvor jeg var med til at etablere projektet, som det ser ud i dag. I dag arbejder jeg primært med politik, strategi og sparring med projektets øvrige ansatte.

Jeg har dyrket en bred vifte af sport, og tidligere fyldte særligt langdistanceløb, mountainbike og ekspeditionslignende ture meget. I dag er indsatsen mere moderat, men løb, tennis, yoga og meditation prioriterer jeg højt.

Rune Oland Tanggaard

Projektchef

Tlf.: 2749 4950
E-mail: rot@dif.dk

Jeg er projektchef og har således det overordnede ansvar for projektet – et ansvar jeg har haft siden 2011, hvor projektet startede for de fysisk skadede.

Således står jeg for den overordnede koordinering og styring af DIF Soldaterprojekt i samarbejde med specialforbund, foreninger og offentlige myndigheder. Jeg er uddannet med en Cand. Scient. i Idræt og psykologi med speciale i idrætspsykologi (KU og UBC).
 

Mine personlige idrætsinteresser er ski, surf, sejl, bold, cykling, løb, skov og vand… og meget mere.