Camp

Sommercamp 2026

DIF Soldaterprojekts sommercamp er en sjov og begivenhedsrig sommercamp, hvor hele familien kan blive en del af fællesskabet.
DIF Soldaterprojekts sommercamp er en sjov og begivenhedsrig sommercamp, hvor hele familien kan blive en del af fællesskabet.

DIF Soldaterprojekt og Det Danske Spejderkorps samarbejder om at give veteraner med udfordringer og pårørende en god oplevelse i uge 28 med en camp for hele familien.

Det er en mulighed for at holde en sommerferie for hele familien blandt ligesindede i et trygt og inkluderende fællesskab.

På campen vil der være en lang række af aktiviteter for både børn og voksne, som I kan give jer i kast med og få nogle gode minder at tage med jer hjem. Du får mulighed for at give dig i kast med bl.a.; mad over bål, sport på både land og i vand og meget, meget mere. 

I området ved Paradislejren er der masser af plads til at stille sit telt op eller parkere campingvognen, så vi kan blive et med naturen og få en skøn uge sammen.

Der vil være mulighed for at låne udstyr til at overnatte i naturen, hvis du eller pårørende skulle have brug for det.

DIF Soldaterprojekts sommercamp er et tilbud for veteraner, der har mén som følge af sin udsendelse og deres familier.

Generel information

Campen afholdes i samarbejde med Det Danske Spejderkorps.

Dato: Søndag d. 5. juli til fredag d. 10. juli 2026 (UGE 28)

Sted: Paradislejren Silkeborg (Paradisvejen 62, 8600 Silkeborg)

Gratis for veteraner og familier at deltage.

Skriv dig op:  Sommercampen er en familiecamp og et tilbud for veteraner, der har mén som følge af sin udsendelse.

Familier med børn, samt familier, der ikke har deltaget på Soldaterprojekts camps tidligere, bliver prioriteret.

Tilmeldingen er altså ikke først til mølle.

Inden den 15. april vil du få besked via mail om, hvorvidt du og din familie har fået tildelt en plads på Sommercampen

Interesseliste til sommercamp 2026

Hvad er en Sommercamp

Her kan du se en video fra en tidligere sommercamp

Spørgsmål til Sommercampen?