At være træner giver selvtillid

 

Af: Laura Andersen

 

I slutningen af 2019 fulgte Huda Qurashi et hold piger til fodbold, hvor hun lavede lektier, indtil træningen var overstået, så hun kunne følge dem hjem igen. Der gik dog ikke mange måneder, før hun selv stod på grønsværen som træner for de selvsamme piger. 

 

Det sidste års tid har for mange været et år fyldt med afsavn og længsel efter det normale. Men for Huda Qurashi har det været et godt år trods omstændighederne. Hun har nemlig fundet en helt ny glæde, der giver hende noget helt særligt. En glæde, hun har fået ved at være træner for et fodboldhold.

 

Selvom Huda altid har spillet fodbold med sine venner, er det noget tid siden, at hun selv har gået til sporten. Hun havde bestemt ikke forestillet sig, at hun skulle være træner, men det ændrede et trænerkursus på.

 

Gik fra følger til træner

Huda Qurashi er 17 år og går i 2.g på Espergærde Gymnasium. Fodbold var egentlig ikke noget, der fyldte så meget i Hudas liv, men i slutningen af 2019 begyndte hun i Nivå Nu. Nivå Nu er en boligsocial helhedsplan i Fredensborg Kommune. Nogle af forældrene i de udsatte boligområder var ikke trygge ved at sende deres piger til fodboldtræning, fordi klubben ligger et stykke fra de områder. Derfor fik Huda til opgave at følge en gruppe piger til fodbold i Nivå-Kokkedal Fodboldklub.

 

”Jeg plejede at følge pigerne til fodbold. Mens de trænede, sad jeg og lavede min lektier. Når pigerne så var færdige med at træne, fulgte jeg dem hjem igen,” forklarer Huda.

 

I starten af 2020 fik Huda så mulighed for at tage et trænerkursus, som Nivå Nu lavede i samarbejde med Get2Sport. Det varede to dage, hvor deltagerne lærte, hvordan man skulle lære fra sig. Men der var fortsat ikke rigtig noget, der indikerede, at Huda nu skulle være træner.   

 

”Da vi var færdige med kurset, fik vi et spørgeskema, hvor de spurgte, om man havde lyst til at blive træner. Men på det tidspunkt gik jeg i 1.g, og jeg tænkte ikke lige umiddelbart, at jeg havde tid. Derudover så jeg ikke rigtig mig selv som træner. Og lige bagefter lukkede Danmark jo ned,” forklarer Huda om foråret 2020.

 

Det endte dog hurtigt med, at Huda lidt uventet kom til at være træner for et hold.

 

”Da Danmark åbnede igen, havde min lillesøsters hold brug for en træner, fordi deres træner var blevet skadet. Derfor blev jeg træner for deres hold midlertidigt. Da deres oprindelige træner så kom tilbage igen, fik jeg lov til at blive som en slags assistenttræner,” fortæller Huda.

 

Hurtigt endte der dog med at være så mange piger på holdet, at de besluttede at dele det over i forhold til alder. Huda blev derfor tilbudt at være træner for U12-pigerne, og det sagde hun ja til.

 

Tror mere på sig selv

Når tingene er normale, betyder det altså, at Huda står i spidsen for et hold unge piger, der nyder at sparke til en bold. Selvom hun ikke havde set det komme, er det blevet en helt naturlig del af hendes hverdag.

 

”Efter jeg startede som træner, så blev jeg vant til det og kunne virkelig godt lide det. Jeg havde ikke regnet med at blive, men pludselig var det bare en stor del af min tid. Jeg er der jo hver mandag og tirsdag og har været med til alle deres kampe. Der har heller ikke været andre voksne trænere med, så det var ligesom mig, der skulle stå for det meste,” forklarer Huda.

 

Selvom Huda ikke har været træner for de glade fodboldpiger længe, har tiden som træner virkelig givet hende noget på selvtillidskontoen.

 

”Jeg har tidligere i gruppearbejde i skolen fået at vide, at jeg er god til at lede og god til at få de andre til at lave noget. Da jeg var på trænerkurset, fik jeg også at vide, at jeg var god til at undervise. Det var ellers ikke noget, som jeg selv har tænkt, at jeg var god til. Men efter at jeg er begyndt som træner, tænker jeg også selv, at det er noget, jeg er god til,” fortæller Huda stolt.   

 

Det er bestemt ikke noget, som Huda kun selv kan mærke. Det kan de også i Nivå-Kokkedal Fodboldklub, hvor Huda er blevet kåret til årets ungdomstræner.

 

Mangler holdet i hverdagen

Selvom Huda nåede at være fast træner for holdet gennem hele efteråret, er holdet nu i samme corona-båd som alle andre. Alt er lukket ned, og det kan Huda godt mærke i sin hverdag.

 

”Nu hvor det hele er lukket ned, føler jeg, at der mangler noget. Det er ligesom blevet et stor del af mig. Det er vildt hyggeligt at være sammen med piger. Det er sjovt at lære de små piger og se, hvordan de udvikler sig,” fortæller Huda med stor glæde i stemmen.

 

Det er tydeligt at høre på Huda, at de har bygget et helt særligt fællesskab op på holdet. Det er ikke blot på banen, at pigerne har det sjovt. De laver også aktiviteter efter træning. 

 

”Vi har det sjovt sammen. Efter den sidste træning tog vi alle sammen op og drak varm kakao sammen. Så vi hygger os rigtig meget,” forklarer Huda.

 

Fodbolden er blevet en stor del af hverdagen for Huda, og hun kan næsten ikke vente på, at det igen bliver hendes tur til at stå på sidelinjen, mens de unge piger tonser hen over græsset med en fodbold klistret til støvlen.

 

”Her forleden var jeg oppe ved fodboldklubben og spille fodbold med to af mine venner, fordi jeg savner det. Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme i gang igen,” afslutter Huda.

 

Get2Sport er finansieret af satspuljemidler, TrygFonden, DIF samt støttet af Guldsmeden Hotels.