For øvede trænere

DIF Træner 2

På DIF Træner 2-uddannelsen får du endnu mere viden om og redskaber til at arbejde med din rolle som træner og træningsplanlægger.
På DIF Træner 2-uddannelsen får du endnu mere viden om og redskaber til at arbejde med din rolle som træner og træningsplanlægger.

Tag din træneruddannelse til det næste niveau

Du får en større forståelse for de mange faktorer, der indvirker på træning og præstation – fra konditionstræning, ernæring og skadeforebyggelse til de mentale aspekter.

De teoretiske temaer på uddannelsen sættes hele tiden i relation til, hvordan du kan arbejde med det i din træning. Uddannelsen gør dig i stand til at fungere som træner med ansvaret for årsplanlægningen.

Det får du ud af uddannelsen

Du bliver i stand til at fungere som klubtræner med ansvaret for dit hold og den enkelte udøver. Dette indebærer bl.a., at du kan

  • udarbejde sæson-, periode- og lektionsplaner med udgangspunkt i udøvernes niveau og alder

  • forstå og anvende grundlæggende psykologiske redskaber i idrætten

  • anvende og analysere grundlæggende tekniske aspekter i idrætten ud fra simple biomekaniske betragtninger

  • anvende og analysere grundlæggende fysiske aspekter i idrætten ud fra simple fysiologiske betragtninger

  • vejlede udøveren i forhold til konkurrence - før, under og efter

  • udarbejde simple målsætninger, handleplaner og evalueringer sammen med udøveren.

Målgruppe

DIF Træner 2 uddannelserne retter sig mod dig, som har et par sæsoners trænererfaring på klubniveau, og som gerne vil opkvalificere dine kompetencer indenfor trænergerningen.

Du skal have gennemført DIF Træner 1 eller have tilsvarende idrætsteoretiske kvalifikationer for at kunne deltage på DIF Træner 2 uddannelsen.

Varighed

Kurset består af:

  • Fem e-læringskurser ( du skal beregne 25 – 30 timer.)

  • 36 undervisningslektioner (typisk fire kursusdage) bestående af teoretiske oplæg, idrætsrelevante diskussioner, opgaver og praktiske øvelser.

Indhold

E-læringsmodulet består af:

  • Teknisk træning

  • Bevægelsesanalyse

  • Fysiologi

  • Træningsmiljø

  • Idrætsskader

  • E-læringskurserne skal være afsluttet før første kursusdag.

De fysiske kursusdage består af :

  • Følger op og går i dybden med e-læringstemaerne under overskrifterne:

  • Teknisk træning

  • Funktionel anatomi og biomekanik

  • Fysisk træning

  • Det motiverende træningsmiljø

  • Idrætsskader

Tilmelding

Tilmeldingen skal ske til dit forbund.

Pris

Kr. 5.495 pr. deltager, inklusive forplejning

Hvornår

Find de næste hold her

Se også andre træneruddannelser i DIF