For dig, som vil arbejde med den coachende del af trænerjobbet

DIF Mental Coaching 1

Et er fysisk træning, teknik og taktik. Noget andet er at få det bedste frem i hver enkelt atlet. Få viden og inspiration til at anvende coaching i din træning. Vi tilbyder DIF Mental Coaching 1og 2.
Et er fysisk træning, teknik og taktik. Noget andet er at få det bedste frem i hver enkelt atlet. Få viden og inspiration til at anvende coaching i din træning. Vi tilbyder DIF Mental Coaching 1og 2.

Hvornår udbydes uddannelsen?

Der kommer nye hold snart !

Datoer for nye hold kommer snart

DIF Mental Coaching 1 - sportspsykologi for trænere

Vil du lære at anvende coaching i dit virke som træner? Har du mod på at arbejde med dig selv og din relation til udøverne?

Så meld dig til DIF Coaching I. På uddannelsen bliver du bevidst om, hvad det vil sige at være en coachende træner, og du får styr på, hvad der adskiller coaching fra andre ledelsesstile.

Du lærer også at bruge coaching i praksis, fx under træning, i forbindelse med teamudvikling og i konkurrencesituationer. Og så lærer du, hvornår det giver mening at bruge coaching – og hvornår det bestemt ikke gør.

Indhold og varighed

Uddannelsen består af tre samlinger af en dags varighed. Samlingerne vil være en blanding af oplæg, undervisning og øvelser i at coache.

Til hver samling kan du forvente 1-2 timers coachingøvelser i hallen, du skal derfor medbringe sportstøj til hver samling. Udover de tre samlinger skal du deltage i arbejdsgrupper med 2-3 trænere fra uddannelsen mellem samlingerne.

Derudover skal du være indstillet på at arbejde med at coache dine udøvere undervejs i uddannelsen. Du skal til modul 3 medbringe video med eksempler fra din coaching i praksis.

Uddannelsen består af 40 undervisningslektioner, der strækker sig over 3 samlinger. Her vil være teoretiske oplæg og diskussioner, masser af øvelser og vejledning i praktisk coaching samt forevisning af coachende samtaler.

Målgruppe

Coachinguddannelsen retter sig mod erfarende trænere som beskæftiger sig med træning af hold eller individuelle udøvere med henblik på præstationsforbedringer. Det er for alle trænere med lyst til at forbedre den måde, de agerer træner på. Uddannelsen fokuserer meget på den praktiske træning som coach. Du skal også være motiveret til at prioritere dit individuelle hjemmearbejde.

Krav

Det et krav, at du er aktiv som træner inden for konkurrence- og/eller elitesport.

Hvad kan du forvente?

Du kan forvente et uddannelsesforløb, hvor du først og fremmest skal være indstillet på at deltage aktivt og arbejde med dig selv og den måde, du er træner på. På uddannelsen lærer du at bruge coaching både på og uden for banen – dvs. både som træner og som leder.

Der er mødepligt til alle samlinger og arbejdsgruppemøder. Efter forløbets afslutning modtager du et kursusbevis.

 Udbytte

På uddannelsen vil deltagerne lære at bruge coaching og hvordan det adskiller sig fra andre undervisnings- og ledelsesmetoder. Deltagerne vil opnå en bevidsthed om coachingens fordele og ulemper, samt hvornår det er hensigtsmæssigt at coache, og hvornår det ikke er.

Når uddannelsen er gennemført vil deltagerne:

  • Have en forståelse for coachens rolle og formålet med coaching
  • Forstå coachingens begrænsninger og fordele
  • Kunne opbygge og gennemføre en-til-en coachingsamtaler med hensyn til målsætnings- og udviklingssamtaler samt værdiafklaringer
  • Kunne gennemføre on-the-spot coaching med henblik på tekniske og taktiske korrektioner
  • Have redskaber til at kunne gennemføre holdcoaching.

Pris

12.500 kr.

Undervisere

Carsten Hvid Hansen er cand. scient Ph.D idræt med  speciale i sportspsykologi og talentudvikling. Han er ansat som sportspsykologisk konsulent i Team Danmark.

Jakob Hansen er cand. scient i idræt og psykologi og har en European Masteruddannelse i sportspsykologi. Han er selvstændig Sports- og præstationspsykologisk konsulent og tidligere sportspsykologisk konsulent i Team Danmark.

Se også andre træneruddannelser i DIF

For mere information