Esport

Danmarks Cykle Union

I DCU har man taget esporten til sig og har siden 2019 arbejdet strategisk med e-cykling, som nu betegnes som en officiel disciplin i DCU-regi.
I DCU har man taget esporten til sig og har siden 2019 arbejdet strategisk med e-cykling, som nu betegnes som en officiel disciplin i DCU-regi.

DCU afholder således et officielt DM i e-cykling samt andre officielle løb og events - senest UNO-X cup med deltagelse af over 1.000 ryttere til første løb. Herudover bruges esportsdisciplinen bl.a. til at afholde fællestræning med trænere og ”speciel guests”.

For DCU er der således positive synergier mellem esporten og idrætten. DCU's målrettede arbejde med esporten har bl.a. betydet følgende udvikling:

 

  • Skabt bro mellem esporten og cykelsporten
  • Etablering af en ny disciplin
  • Klubudvikling i cykelklubber, f.eks. digitale medlemskaber
  • Etablering af nye virtuelle cykelforeninger
  • Udvidelse af sæsonen til vintermånederne
  • Etablering af nye og fleksible træningsformer
  • Øget social fællesskab – også på tværs af landegrænser
  • Fastholdelse af medlemmer og tiltrækning af nye målgrupper til foreningerne
”Det går godt fremad. Vi får konstant nye deltagere til ecykling, og det er en ualmindelig god måde at få træning på en sjov måde. Ecykling giver også en ny og øget tilgang til vores sport, og vi ser et klart udviklingspotentiale i de kommende år” Lars Moss, udviklings- og kommerciel chef i DCU

Spil / platform

 

Som simulator anvendes Zwift og Bkool, hvor du på cyklen hjemme i stuen kan deltage i virtuelle cykelløb i hele verden – eller i den lokale klub.

 

Links og yderligere information

 

I følgende links kan man læse mere om e-cykling og DCU's esportsaktiviteter:

 

Link til Danmarks Cykle Unions hjemmeside om e-cykling

Hvad er e-cykling – indslag i DR Nyheder 

E-cykling er ikke bare en døgnflue – indslag i DR Nyheder