Viden og forebyggelse

Hjernerystelse er en risiko, når man dyrker sport, og den kan ikke undgås fuldstændigt. Det vigtige er, at man ved, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude. Sørg for, at idrætsudøveren straks stopper med at deltage i sportsaktiviteten og ikke vender tilbage til sporten samme dag.

Hvad er en hjernerystelse

Sportsrelateret hjernerystelse er resultatet af en kraft, f. eks et slag eller stød, til enten hoved eller krop, der resulterer i en forbigående forstyrrelse af hjernens funktion. Det kan påvirke den måde en person tænker, føler, husker og opfører sig på.

Der kan være mange symptomer efter en hjernerystelse - de mest almindelige er:

hovedpine
svimmelhed
balanceproblemer
lys- og lydfølsomhed

Hjernerystelse kan f.eks. forårsages af et slag direkte mod hovedet eller indirekte ved et slag mod kroppen, der får hovedet til at ”slynge” sig frem og tilbage. Denne påvirkning får hjernen til at bevæge sig inde i kraniet.

Slaget eller påvirkningen behøver ikke at være direkte mod hovedet for stadig at kunne føre til hjernerystelse.

Hjernerystelse kan ske i:

En tackling
En kollision/et sammenstød
En genstand, der rammer hovedet
Et fald

Det kan være svært at afgøre, om udøveren er blevet ramt i hovedet eller på kroppen, og at der dermed kan være sket en hjernerystelse.

Husk

Man behøver ikke at have været bevidstløs eller haft hukommelsestab for at få diagnosen. Bevidstløshed sker i mindre end 5% af tilfældene og hukommelsestab i omkring 10 % af tilfældene
En hjernerystelse kan ikke ses på en scanning af hovedet f.eks. en CT-scanning eller MR-scanning
Personen skal straks tages ud af spillet og så vidt muligt, vurderes af en sundhedsfaglig person. Hvis en sundhedsfaglig person ikke er til stede, bør man kontakte egen læge eller vagtlæge. Brug eventuelt ”CRT6”
Den hurtigste vej tilbage til hverdagen og et normalt aktivt liv, opnås bedst ved straks at stoppe den fysisk aktivitet, og ikke genoptage den på dagen

Det er alles ansvar at være opmærksomme på mulige hjernerystelser og straks fjerne udøveren fra aktiviteten, hvis der er mistanke om en hjernerystelse.

Hvorfor skal man tage det alvorligt?

Alle hjernerystelser er som udgangspunkt alvorlige.

Man bør tage mistanken om en hjernerystelse alvorligt, da det kræver øjeblikkelig handling. Personen skal straks tages ud af spillet og vurderes af en sundhedsfaglig person. Før man kan vende tilbage til sport, bør man blive godkendt af en læge eller anden lægetilsyn.

I nogle tilfælde kan en mere alvorlig skade udvikle sig over tid, selv hvis symptomerne ikke viser sig med det samme - heldigvis er det sjældent.

Forskning på området viser:

Helingen kan tage længere tid, hvis man fortsætter med sport umiddelbart efter en hjernerystelse.
Den hurtigste vej tilbage til hverdagen og et normalt aktivt liv, opnås bedst ved straks at stoppe den fysisk aktivitet.
Langt de fleste (93 %) er tilbage i skole uden behov for særlige hensyn inden for 10 dage.
En gradvis tilbagevenden til sport tager i gennemsnit 19 dage.
Ingen klar forskel i helingstid mellem køn eller alder, men resultaterne varierer.

HUSK: Det er bedre at misse en enkelt kamp end at misse en hel sæson.

Hvordan påvirker hjernerystelse

En hjernerystelse kan påvirke ikke bare hjernens funktion, men også dagligdagen – fra skole og arbejde til sport og sociale aktiviteter. Yderligere påvirkes hjernen på forskellige måder afhængigt af hvor skaden sker, kan der forekomme midlertidige atypiske symptomer, der kan påvirke andre dele af kroppen, såsom stemmen, koordination og motorik.

En hjernerystelse er en usynlig skade og der er ikke to hjernerystelser der er ens. Derfor kan det være svært for omgivelserne at forstå, hvordan det føles, og hvilken støtte der er nødvendig. Samtidig kan det være en udfordring selv at sætte ord på oplevelsen.

Man kan opleve både:

fysiske (hovedpine, svimmelhed),
tankemæssige (koncentrationsbesvær, hjernetåge) og
følelsesmæssige symptomer (irritabilitet, at være ked af det) og problemer med søvn efter en hjernerystelse

Sandsynligheden for at komme sig helt er meget høj, men symptomerne kan stadig påvirke din dagligdag i en periode.

Søg rådgivning hos egen læge eller hos en fysioterapeut, hvis du har spørgsmål og/eller bekymringer.

Forebyggelse

Som klub eller træner er det vigtigt, at man kender tegn og symptomer på hjernerystelse, og at idrætsudøveren stopper sportsaktiviteter og ikke vender tilbage til sporten samme dag, for det er bedre at misse en enkelt kamp end at misse en hel sæson. Det er også vigtigt, at anbefalingerne bliver overholdt.

Det er trænerens opgave at skabe et miljø hvor det er OK at tale om skader
Det er alles (udøvere, forældre, dommere, trænere osv.) opgave at fortælle det til en voksen eller en ansvarlig, hvis der er mistanke om, at en udøver har fået en hjernerystelse.

Den viden der på nuværende tidspunkt findes om forebyggelse af hjernerystelse:

Hjelme og hovedbeskyttelse beskytter ikke mod hjernerystelse, men de kan beskytte mod mere alvorlige skader, såsom kraniebrud eller andre skader i ansigtet.
Tandbeskyttere kan reducere antallet af hjernerystelser i børne- og ungdomsishockey.
Regelændringer, såsom forbud mod bodychecking i ishockey og begrænsning af kontakttræning i amerikansk fodbold, kan reducerer antallet af hjernerystelser.
Forebyggende træningsprogrammer ser ud til at reducere antallet af hjernerystelser i rugby for mænd.

Korrekt håndtering af hjernerystelse kan minimere alvorligheden af skaden og forebygge en ny hjernerystelse.

Hvorfor bliver hjernerystelser ikke rapporteret?

En stor udfordring er, at idrætsudøverne ofte ikke rapporterer, at de har fået en hjernerystelse og fortsætter med at spille videre.

Nogle af årsagerne til, at hjernerystelser ikke bliver rapporteret, kan være:

De vurderede, at symptomerne ikke var alvorlige nok.
Frygten for at miste spilletid – både nu og fremover.
Man ikke ønskede at svigte holdet eller træneren.
At man ikke var klar over, at det var en hjernerystelse.
”Det er en del af spillet”

Hvis man dyrker en sport med stor risiko for hjernerystelse, er det en god idé, at man taler om, hvad hjernerystelse er, f.eks. i forbindelse med opstarten af en sæson, og at alle er enige om, at det er noget, man taler åbent om, har respekt for og tager alvorligt.

Anbefalinger om hovedstød

I DBU's anbefalinger for børnetræning indgår træning af hovedstød først efter 11-årsalderen. Det frarådes dog ikke direkte at træne hovedstød.

'Fodbold er stadig den sundeste sportsgren, så forældre skal ikke gå rundt og være nervøse for deres fodboldspillende børn. Det er vigtigt at huske på, at de sundhedsmæssige positive effekter ved fodbold er langt, langt større end de risici, der er forbundet med eksempelvis hovedstød,' siger Per Bjerregaard, tidligere formand for medicinsk gruppe i DBU.

UEFA har retningslinjer for hovedstød blandt unge. Her peges der blandt andet på boldens størrelse og hårdhed, opmærksomhed på mængden af hovedstød, styrkelse af nakkemuskulaturen og fokus på mulige hjernerystelsessymptomer.

OBS: DBU er i gang med at opdatere anbefalingerne (april - 2025), men vi opdaterer her på siden, når det er sket.

Statistik og viden

Hvert år får cirka 20.000 mennesker i Danmark diagnosen hjernerystelse på skadestuen, hvoraf 5-10 % er relateret til sport. Vi ved at det faktiske antal hjernerystelser er højere, da ikke alle søger behandling på skadestuen og forskning peger på at skadestuerne fanger færre end 50 % af de personer med hjernerystelser, der henvender sig.

Mange opsøger først en læge dage eller uger senere, når de begynder at opleve symptomer. Selvom vi ikke kender det præcise antal sportsrelaterede hjernerystelser i Danmark, ved vi, at børn og unge i alderen 2-17 år oftere henvender sig på skadestuen med denne type skader end ældre aldersgrupper.

Hjernerystelser forekommer hyppigst i kollisionssport som kampsport, amerikansk fodbold og rugby samt i kontaktsport som ishockey og håndbold. De ses dog også ofte inden for ridesport og cykelsport. I sportsgrene med ens regler for begge køn – som fodbold, håndbold og basketball – er der en tendens til, at piger oftere pådrager sig hjernerystelser sammenlignet med drenge.