Moderne Femkamp Danmark tilbyder i samarbejde med Dansk Skoleidræt et spændende Laser-Run program med løb og skydning. Gennem et simpelt udstyrs-rejsesæt kan certificerede lærere nemt afvikle forløbet efter et halvdagskursus.
4.-6. klasse
Moderne femkamp
Tilbud og koncepter 4.-6. klasse
Laser-Run
Laser-Run er kombinationen af skydning med laserpistoler mod elektronisk ringskive – 3-4 skydninger - afløst af lige så mange gange løb, 400-800 m afhængigt af alderstrin. Gennemføres bedst med elever fra 5. klasse og op (yngre lykkes dårligt med skydningen). Ti minutters indføring er nok. Det egner sig til klasse mod klasse, via femkamppoint tildelt via sluttiden. Det anbefales at afvikle Laser-Run som et antal afdelinger over året, f.eks. 4
afdelinger:
- Første afdeling, Indføring 30 minutter, afvikling ca. 20 min pr. klasse. Egner sig godt til en idrætsformiddag med 3-4 stationer med forskellige aktiviteter, hvor Laser-Run er en af dem. Afviklingstid pr. 12 elever: 30 minutter.
- Anden afdeling, Eleverne er nu sporet ind på hvad det drejer sig om. De har set resultatlister fra første afdeling og man kan anvende dette materiale til forberedelse af næste afdeling. Resultater kan anvendes i matematikundervisningen. Sigteknik kan anvendes i teoretisk idræt: Koordination, muskelkontrol, rigtigt aftræk, rigtigt sigte. Afvikling af eventen kan anvendes i forbindelse med
samarbejde og planlægning, fordeling af opgaver. - Tredje afdeling, Fokus på gruppen og at alle tæller med. Det samlede resultat anvendes til at sammenligne sig med / konkurrere imod andre klasser. Somme tider er en lavere klasse bedre end klassen over, hvilket skulle kunne motivere.
- Fjerde afdeling, Idrætsdag eller afslutning på forløb: Man har nu været igennem et forløb og har som lærer samlet erfaring, indsigt og ideer. Disse kan anvendes på passende vis. Er der interesse og behov kan MFD formidle materiale på den tekniske definition af laser-funktionen. Dette ville kunne anvendes i fysikundervisningen på hvilket som helst niveau.
Pointtabeller findes her: uipmworld.org/
Kontakt MFD for at booke lærerkursus, rejsesæt eller blot for at høre mere.
Kontakt
Moderne Femkamp Danmark
Benny Elmann-Larsen
Formand
@: belmann3@gmail.com
Tlf.: +45 30 74 45 99
H: www.femkamp.dk/om-femkamp/laser-run/