Danmarks Ishockey Union tilbyder undervisningsmateriale, der kan bruges i enkelte fag, men også tværfagligt. Undervisningsmaterialet indeholder fagspecifikke opgaver, der alle handler om ishockey. Der tilbydes også åben-skole-forløb i nogle af de danske ishockeyklubber.
4.-6. klasse
Ishockey
Tilbud og koncepter 4.-6. klasse
Grib pucken
Vi ønsker med Grib Pucken 2.5 at invitere landets skoler til en spændende sportslig oplevelse, samt give elever muligheden for at arbejde fagligt med ishockeysporten.
Med Grib Pucken 2.5 er det lykkedes os at lave et stort undervisningsunivers omkring ishockey med mere end 60 forskellige opgaver fordelt på de tre niveauer 0.-1. klasse, 2.-4. klasse og 5.-6. klasse.
Grib Pucken 2.5 kan anvendes på flere forskellige måder, blandt andet som inspiration til temauger, tværfaglige forløb, eller i et enkelt fag.
Nogle af opgaverne lægger op til et længere forløb, og andre kan uden problemer fungere i en enkelt lektion eller to. Desuden er der mulighed for at arbejde projektorienteret samt at benytte arbejdsmetoder fra mange forskellige fagområder.
Alt materialet i Grib Pucken 2.5 er tilgængeligt her på hjemmesiden hvorfra opgaverne kan printes, eller arbejdes på direkte fra computeren.
Kontakt
Danmarks Ishockey Union
Christina Lissa Benn
Udviklingskonsulent
@: cbe@ishockey.dk
Tlf .: +45 60 76 33 91