Dansk Golf Union tilbyder golf i skolen – et spil, hvor alle starter lige, uanset køn, størrelse eller niveau. Undervisningen kan foregå både ude og inde, året rundt. Golf er et godt alternativ til boldspil og gymnastik og støtter elevernes alsidige, personlige udvikling.
0.-3. klasse
Golf
Tilbud og koncepter 0.-3. klasse
Lektionsplaner
Dansk Golf Union har udviklet en meget detaljeret lærervejledning ”Golf i Skolen”, hvori der indgår lektionsplaner. Med lektionsplanerne bliver du i stand til at leve op til trinmålene, da eleverne bliver i stand til at beherske enkle tekniske færdigheder, indgå i idrætslege med andre og i de fleste tilfælde sker det ude i naturen. Der bliver ligeledes rig mulighed for at arbejde med kropskontrol, koordination og kropsbevidsthed.
Kursus for idrætslærere
Deltagere på kurset bliver introduceret for golf på både et teoretisk og et praktisk plan. Efter afsluttet kursusforløb, vil lærere være i stand til at gennemføre et undervisningsforløb med golf som tema. Kurset varer 3 timer og afvikles af en konsulent fra Dansk Golf Union. Alle kursusdeltagere vil blive klædt på med vores detaljerede lærervejledning ”Golf i skolen”.
Kontakt forbundet for mere information.