Syv principper for behandling af persondata
Uanset hvilken type persondata der er tale om, det gælder både digitale data og fysiske dokumenter, så skal behandlingen følge disse syv principper:
Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed
Behandlingen skal være lovlig, rimelig og gennemsigtig for den registrerede.
Formålsbegrænsning
Oplysningerne må kun indsamles til bestemte, klare og legitime formål og må ikke behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Dataminimering
Der må kun indsamles og behandles de oplysninger, der er nødvendige for formålet.
Rigtighed
Oplysningerne skal være korrekte og ajourførte.
Opbevaringsbegrænsning
Oplysningerne må kun opbevares, så længe det er nødvendigt for formålet.
Integritet og fortrolighed
Der skal være passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte oplysningerne mod uautoriseret adgang, tab, ødelæggelse eller beskadigelse.
Ansvarlighed
Den, der behandler personoplysninger, skal kunne dokumentere, at alle principper overholdes. Det betyder, at du skal have styr på din dokumentation for behandlingen af personoplysninger.