Lige muligheder i eliteidrætten

Alle eliteatleter skal kunne forfølge deres sportslige potentiale med respekt for deres individuelle livsfase, sundhed og personlige rettigheder. Vi er bevidste om, at der i Danmarks er forskellige i støttevilkår mellem specialforbund og ressourcer og prioriteringer varierer. Derfor mener vi med de nedenstående holdninger bør afspejles i alle elitesportsmiljøer så vidt muligt.

1. Vi mener, at kvindelige eliteatleter skal kunne stifte familie og fortsætte deres elitesportskarriere, med reelle muligheder for at vende tilbage til eliteniveau.
International forskning og eksempler fra dansk kontekst peger på, at kvindelige eliteatleters karriere ofte opfattes som afsluttet, når de bliver forældre. En tilsvarende opfattelse gør sig ikke gældende for mandlige eliteatleter, der bliver fædre*.

Danmarks Atletkomité mener derfor, at kvindelige eliteatleter skal sikres reelle muligheder for at forfølge deres fulde sportslige potentiale gennem hele karrieren. Det handler om at blive mødt med accept og forståelse for den overgang, det er at være blevet mor og samtidig være eliteatlet. Der skal skabes en kultur, hvor der er rum for dialog og sparring i den transition, som sker efter fødsel, og på vejen tilbage til eliteniveau. Det kan f.eks. betyde, at der skal være mulighed for at have baby og partner med til konkurrencer, og at der er plads til amning mellem træningspas, i det omfang det er muligt uden at gå unødigt ud over resten af holdet og de øvrige atleter.

2. Vi mener, at der skal sættes større fokus på at forstå de underliggende faktorer, der bidrager til at skabe forskel i mental sundhed blandt de biologiske køn. 

Erfaringer og generel viden om mental sundhed i eliteidræt peger på, at biologiske kvinder og mænd møder forskellige mentale udfordringer i eliteidrætten. Disse forskelle kan være påvirket af både fysiologiske forhold, præstationskultur, sociale forventninger og strukturelle rammer. Danmarks Atletkomité mener derfor, at der er behov for en kønsbevidst tilgang til præstationsoptimering og sundhed, hvor biologiske forhold integreres naturlig.

3. Vi mener, at der skal tages højde for eliteatletens biologiske og fysiologiske forudsætninger.

Vi mener, at der fortsat i dag eksisterer tabuer om menstruation, udebleven cyklus og energimangel i dele af danske elitesportsmiljøer. Det skaber grobund for misforståelser og sundhedsproblemer, der også kan påvirke trivslen hos eliteatleter. Kvinder har ikke samme fysiologiske forudsætninger, og det skal træning, vejledning og sundhedstilbud afspejle.

Derfor mener vi, at der er behov for en mere kønsbevidst tilgang til præstationsoptimering og sundhed.  Biologiske og fysiologiske forudsætninger, såsom menstruationscyklus og hormonelle udsving, bør ikke forties, men aktivt integreres i planlægning og støtte og blive et naturligt emne i eliteidrætsmiljøerne.

4. Vi mener, at træneruddannelser skal inkludere kønsspecifik viden. 

Danmarks Atletkomité mener, at der er behov for systematisk efteruddannelse, kurser og certificering af trænere. Mange kvindelige eliteatleter bliver ikke mødt med den faglige forståelse, kompetence og støtte, som deres krop kræver for at præstere på højeste niveau.

Vi mener, at det er vigtigt, at trænerefteruddannelse bør indeholde i kønsspecifikke viden, og som følger den nyeste forskning, så trænere har viden, og forstår kvinders hormonelle cyklus, og kan tilpasse træning, restitution og belastning til den kvindelige eliteatlets hormonelle cyklus for at optimere præstation og reducere skadesrisiko

*Kilde: McGregor, B., McGrath, R., Young, J., & Nottle, C. (2024). A scoping review of the experiences of elite female athletes concerning pregnancy and motherhood. Sport in Society, 27(8), 1221–1253. https://doi.org/10.1080/17430437.2023.2270438