Aftabuisering i Eliteidrætten
projekter &
indsatser
"Sig det højt" kampagne
Indsatsen og dens kampagne som startede i 2024 handler om at atleterne går forrest for at bryde tabuerne i eliteidrætten. Fordi når atleter tør at tale højt om de svære dilemmaer, man kan stå i som eliteatlet, eller om følelsen af at stå alene i sin elitesportskarriere – så bliver det taget alvorligt.
Med hjælp fra Julie Oksbjerg og Lisa Kjær, som begge er medlemmer af Atletkomitéen, har vi med denne kampagne haft til formål at skabe mulighed for, at atleter kan fortælle deres historier – uden selv at skulle stå frem.
Gennem Julies og Lisas kommentering og reaktioner på eliteatleternes oplevelser i kampagnen har målet været at sætte fokus på de svære dilemmaer og situationer, der kan opstå i en elitesportskarriere. Alle 26 sager er blevet grebet, og den tillid, vi oplever fra danske eliteatleter, er enorm.