Cocuuras “Svært, men vigtigt”

Cocuuras “Svært, men vigtigt”-pris hylder en dansk eliteatlet, der tør sætte fokus på vigtige emner og bryde tabuer. Prisen anerkender dem, der bruger deres stemme og platform til at skabe åbenhed, forståelse og samtaler.
Cocuuras “Svært, men vigtigt”-pris hylder en dansk eliteatlet, der tør sætte fokus på vigtige emner og bryde tabuer. Prisen anerkender dem, der bruger deres stemme og platform til at skabe åbenhed, forståelse og samtaler.

Cocuuras “Svært, men vigtigt”-pris handler ikke om medaljer, rekorder eller årets største sportslige resultater. Den handler om mennesker og den forskel, eliteatleter kan gøre uden for banen, vandet eller hallen, når de bruger deres synlighed til at åbne samtaler, som ellers kan være præget af tabu, tavshed og berøringsangst.

Prisen gives til en nuværende eller tidligere dansk eliteatlet, der har vist mod til at sætte fokus på en vigtig sag – eksempelvis gennem egne erfaringer, aktivt engagement eller ved at bruge sin platform til at skabe større åbenhed, forståelse og samtale.

Det kan være emner som mental sundhed, sygdom, ensomhed, mobning, identitet, diskrimination, sorg eller andre livsomstændigheder, der kan være svære at stå i og tale om.

Prisen er skabt i samarbejde mellem Cocuura, DIF og Team Danmark og har til formål at fremhæve den menneskelige dimension i eliteidrætten.

Juryen består af:

  • Pernille Blume, tidl. OL-guldvinder og nyvalgt medlem af Hall of Fame
  • Mark Abildhauge, medejer af FysioDanmark A-Fys, foredragsholder og træningsekspert på Go’ Morgen Danmark

  • Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

  • Lena Boel, adm. direktør og medejer af Cocuura

  • Morten Mølholm, adm. direktør, Danmarks Idrætsforbund

  • Peter Fabrin, adm. direktør, Team Danmark

Fakta: Cocuuras “Svært, men vigtigt”-pris

  • Uddeles for første gang ved SPORT 2026.
  • Hylder en nuværende eller tidligere dansk eliteatlet på højeste nationale eller internationale niveau.

  • Anerkender en atlet, der har brugt sin stemme, synlighed, handlinger eller platform til at sætte fokus på et emne, der er svært, men vigtigt.

  • Prisen handler om indsats og betydning uden for de sportslige præstationer.

  • Bag prisen står Cocuura, som arbejder for stærkere relationer og en åben, tryg kultur, hvor der er plads til at tale om alt – også det, der er det svært.