De antikke olympiske lege

I antikkens Grækenland havde legene så stor betydning, at datidens tidsregning foregik ud fra afholdelsen af legene. Tiden dengang var opdelt i "olympiader". Det er den 4 årige periode mellem legene, der kaldes en olympiade. 

De olympiske lege var de største og mest prestigefyldte og blev afholdt til ære for Zeus. De olympiske lege var én af fire store, religiøse sportsbegivenheder arrangeret og afholdt af bystater. Legene var en kombination af sportskampe og religiøse handlinger, alt sammen til ære for guderne.

Præcist hvornår de første lege blev afholdt vides ikke, men man har fundet potteskår indgraveret med navnet på en olympisk vinder, som er dateret til året 776 f.Kr., derfor betragtes dette år som år 1 i tidsregningen hos oldtidens grækere.

Legene fandt sted på det hellige område i Olympia. På tegningen ses området med numre:

På tegningen ses også "Stadion", hvor løbekonkurrencerne blev afholdt. Den var 212,54 meter langt med plads til tilskuere på græsskråningen langs banen, mens dommerne havde specielle sæder på langsiden i nærheden af mållinjen. Startlinjen var forsynet med riller hugget i flade sten, ligesom der havde været en speciel startmekanisme.

"Gymnasion" på tegningen var den græske offentlige idrætsplads. Den blev anvendt til træning, og der var overdækket løbebane i søjlegangen i den ene side.

Ved de antikke olympiske lege havde hestevæddeløb også en stor rolle, og "Hippodrom" var arenaen for hestevæddeløbene. Banens længde var 600 m, og den var 250 m bred. Startlinjen, der var ca. 250 m bred, havde form som en spydspids og forsynet med båse til de startende heste. Banen var delt ved en ca. 400 lang mur.

Ifølge de skriftlige kilder blev der ved de første lege i år 776 f.Kr. kun konkurreret i en disciplin, nemlig løb over stadions længde (192,27 m). 

I år 724 f.Kr. begyndte man også at løbe den dobbelte distance, der blev kaldt Diaulos, og allerede ved de næste lege øgede man igen distancen og denne gang til 24 stadion, altså 4.614,48 m.

Der er fundet antikke krukker og potter med afbildning af disciplinerne - fx ses sprintløb med den karakteristisk kraftige fremførsel af knæ og arme, der viser, at det er løb på kort distance.

Andre malede krukker viser en løbestil med oprejst krop, der viser, at det er langdistanceløb.  

Først ved de 18. olympiske lege i år 708 kæmpede man i andre discipliner end løb. Her indførte man brydning og Pentathlon (5-kamp).  Pentathlon bestod af disciplinerne stadionløb, diskoskast, spydkast, længdespring og brydning.Der var lidt andre redskaber, teknikker og mål end i dag, men man ser tydeligt atletikkens discipliners inspiration fra de antikke græske idrætsgrene.

I disciplinen diskoskast var der ikke som i dag standardmål på redskabet. Fund af diskosskiver har en diameter varierende fra 17 til 32 cm og en vægt mellem 1,3-6,6 kg. En enkelt skriftlig kilde angiver et kast på 95 fod (ca. 30 meter). Modsat i dag, hvor der er optegnelser af præstationer og rekorder, så var man i antikken kun i konkurrence med de sportsfolk, der deltog på dagen og præstationerne og redskaberne blev derfor ikke sammenlignet mellem forskellige konkurrencer.

I spydkast var der både længdekast og præcisionskast. Men som en del af fem-kampen, penthalon, var det kun længdekastet, der blev konkurreret i. Spyddet havde en lille læderstrop placeret ved tyngdepunktet. Når kasteren greb om spyddet, placerede han to fingre i løkken og kunne på denne måde forlænge kraftpåvirkningen på spyddet i kasteretningen.

Dag 1

Ved daggry ankommer deltagerne og dommerne til Olympia og vandrer ad den hellige vej langs områdets vestmur til Bouleuterion. Foran statuen af Zeus og hans alter aflægger de aktive, ledsaget af deres familier, trænere og dommere, alle ed på, at de vil overholde reglerne, og der foretages lodtrækning i de discipliner, hvor man mødes to og to (brydning, boksning og pankration).

Der var ikke noget med, at de bedste var blevet udtaget til at deltage, som man jo gør i dag.

Af praktiske grunde fandt konkurrencen for herolder og trompetere sted den 1. dag, idet vinderne skulle bruges allerede ved de første idrætskonkurrencer.

Dag 2

Det var ungdommens dag. Dommerne marcherer ind på stadion fulgt af de unge aktive. Demeterpræstinden indtager sin plads, en trompeter blæser en fanfare og en herold proklamerer Legenes åbning.

Den første konkurrence er sprint og der foretages lodtrækning om startpladserne lige før start. Derefter er der konkurrencer i brydning og pankration. Det fortsætter hele dagen og når man slutter anden dagen er drengenes konkurrencer ved OL færdige.

Dag 3

Det er den første store idrætslige dag. Det er dagen for væddeløbskørslerne, der byder på drama, larm og blod i massevis – og det er også dagen for den vigtige 5-kamp.

Der er plads til mange flere tilskuere i hippodromen, hvor væddeløbene køres, end på selve stadion. Programmet starter med kørsel med firspand og rummer i alt 3 – 4 løb for hingste og hopper og tre løb for føl. Konkurrencerne er færdige ved middagstid ,og derefter flytter alle til stadion for at kåre mesteren i pentathlon (5-kamp).

Dag 4

Det er, bortset fra dagens konkurrencer, den store religiøse dag. Den begynder med ofringen af 100 okser til Zeus. Udover ofringerne på hovedaltret  er der ofringer rundt om på anlæggets 69 andre altre. Eftermiddagen byder på tre løbekonkurrencer og derefter følger kampe i brydning, boksning og pankration.
Der afsluttes med løb i fuld udrustning.

Dag 5

Konkurrencerne er forbi. Dagen begynder og slutter med tilbedelse af guderne, men dagens højdepunkt er prisuddelingen. Alle vindere samles ved østsiden af Zeus- templet, og her sætter den ældste dommer sejrskransen af vild oliven på hovedet af dem.
Der er enhver grækers største øjeblik. Trompeteren blæser fanfare og herolder råber ud til hele forsamlingen, ikke kun vinderens navn, men også navnet på hans far og på den by, hvor han kommer fra.

Der er stor festbanket i Prytaneion og om aftenen kappes byernes repræsentanter og velhavende sportsfans om at hylde vinderne endnu en gang.

Under Kejser Theodosius blev den kristne lære stats- og enereligion i Romerriget, og i 394 e.Kr. blev De Olympiske Lege forbudt som hedenske fester.