Historien om DIF Museum

De store sportspræstationer, de udødelige sportshelte, de store idrætspolitiske beslutninger og de Olympiske Lege gennem tiderne skal ikke gå i glemmebogen. Derfor var det en gammel drøm, der gik i opfyldelse, da det betydningsfulde historiske arkiv af billeder, pokaler, bøger, OL-dragter, film mv. som DIF råder over, i foråret 2014 fik museumsstatus og blev optaget som medlem af Organisationen Danske Museer.
De store sportspræstationer, de udødelige sportshelte, de store idrætspolitiske beslutninger og de Olympiske Lege gennem tiderne skal ikke gå i glemmebogen. Derfor var det en gammel drøm, der gik i opfyldelse, da det betydningsfulde historiske arkiv af billeder, pokaler, bøger, OL-dragter, film mv. som DIF råder over, i foråret 2014 fik museumsstatus og blev optaget som medlem af Organisationen Danske Museer.

Museets historie

Allerede i 1914 bliver Idrætshuset indviet herunder lokaler til både DIF bibliotek og museum. Efterfølgende bliver der iværksat en indsamling, som giver et rigtig stort resultat. 

Herbert Sander, formand for DIF fra 1941-1947, fremlagde i 1942 ideen om et idrætsmuseum. Han mente, at det var vigtigt at bevare de værdigfulde genstande, som tidligere idrætsudøvere havde været i besiddelse af.

I 1984 indsamler og registrerer en lærer fra Danmarks Højskole for legemsøvelser idrætshistorisk materiale, som i 1992 overgives til Nationalmuseet. 

I 1986 oprettes Danmarks Sportsmuseum i Vejle, som dog bliver opløst i 2003. 

Først i 2014 beslutter DIF at oprette et museum primært for, at de juridiske forhold omkring donationer skal foregå ordentligt. Museets opgave er, at det gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidlingen skal virke for sikringen af Danmarks idrætshistorie og oplyse om tilstande og forandringer inden for idrætshistorien. Derudover skal museet gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen. På samme måde skal museet være med til at udbrede kendskabet til resultater af museets egen forskning og anden forskning baseret på museets samlinger. 

I en lang årrække var det medlem af Danmarks Olympiske Akademi og medstifteren af Olympisk Klub Preben Kristensen, der havde ansvaret for den idrætshistoriske samling i Idrættens Hus og han gjorde et stort arbejde med at tilføre samlingen yderlige genstande, Det var også Preben Kristensen, der stod for udgivelsen af bogen ”De Olympiske”, der indeholder biografier af alle danske deltagere ved De Olympiske Lege i perioden 1896 – 1996.

 

DIF museum er indehaver af en samling, som består af:

-      ca. 5000 genstande (idrætsrekvisitter, præmier og pokaler, beklædningsgenstande mm.)

-      ca. 700 gamle 16 mm. film, hvoraf omkring 100 er overspiller til dvd

-      ca. 250 storformater i form af plakater, diplomer mm.

-      ca. 150.000 fotos/dias

Derudover findes der et meget stort, men ukendt antal arkivalier og genstande placeret i Danmarks Idrætsforbunds 61 specialforbund, der også på sigt ønskes indeholdt i den samlede registrering. 

Donationer

Museet modtager løbende flere donationer til samlingerne af nulevende eller efterkommere af sportspersoner. Det kan både være medaljer, pokaler og scrapbøger, men også arkivalier, fotos og korrespondancer med eksempelvis tilknytning til OL eller andre skelsættende idrætshistoriske milepæle. 

Eksempelvis har DIF museum inden for de sidste år fra Gunnar Nielsens familie modtaget hans løberens pigsko, medaljesamling, fotos samt en træningsdagbog. Museet har modtaget arkivalier, fotos, bøger og faderens medaljer fra tidligere gymnastiklederen og tidligere medlem af DOK og tidligere rektor ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Ivar Berg-Sørensen, har foræret biblioteket en større samling af idrætslitteratur.

Det daglige arbejde

Arbejdet med registrering af genstande, arkivalier og fotos er nogle af de centrale opgaver for museets frivillige og dets studentermedhjælper. Der er et stort arbejde i eksempelvis at identificere den store billedesamling med over 10.000 billeder helt tilbage fra 1800-tallet og frem. 

Dertil besvarer museet mange spørgsmål fra specialforbundene, journalister og privatpersoner ligesom museet og biblioteket står til rådighed for studerende og forskere.

Hvis du har interesse i den danske sportshistorie og lyst til at hjælpe til, så læs mere om at være frivillig.

 

Vision

Det er DIF Museums vision at være anerkendt som institutionen, der bringer danske eliteidrætshistorier til live og begejstrer både ældre generationer, der kan huske præstationerne, men ikke mindst yngre, der stifter bekendtskab med dem for første gang. Foruden værdien af idrætshistorien i sig selv, skal museet også bidrage til at perspektivere aktuelle idrætspræstationer samt internationale mesterskaber og turneringer. Den store betydning som nye idrætspræstationer og -events kan have, forstås nemlig bedst, når de sættes ind i en historisk sammenhæng.

Store danske internationale idrætspræstationer har gennem alle tider samlet danskerne og vakt glæde og begejstring. Den effekt skal museet bidrage til at fastholde. Museet skal dokumentere de store, historiske idrætspræstationer og fortælle historien om de store danske idrætspersonligheder og samtidig vise breddeidrættens betydning for det danske samfund. Desuden ønsker museet at gå nye veje og være innovative omkring udformning og eksekvering.

På lang sigt er visionen også, at der skal etableres et fysisk museum med faste udstillingslokaler og tilhørende museumsfaciliteter. DIF Museum vil gerne frem i lyset, og derfor er det klart mål at få oprettet et fysisk museum. Disse fysiske rammer skal være med at formidle den danske eliteidrætshistorie på en måde, så den rammer bredt. Et fysisk museum vil være med til at sikre, at de besøgende bliver en aktiv medspiller i oplevelsen.