Ungelaboratorier

Som en del af FIBU-indsatsen lytter vi til og involverer de unge, når vi sammen etablerer et foreningsliv, der er tilpasset nutidens tendenser.
Som en del af FIBU-indsatsen lytter vi til og involverer de unge, når vi sammen etablerer et foreningsliv, der er tilpasset nutidens tendenser.

Ungelaboratorier – giv unges idéer en chance

Unge skal ikke kun inviteres med – de skal have reel mulighed for at forme fremtidens foreningsliv. Derfor støtter Fremtidens Idræt for Børn og Unge lokale ungelaboratorier, hvor unge mellem 13 og 20 år kan udvikle og afprøve nye aktiviteter, fællesskaber og organiseringsformer.

Fra viden til lokale eksperimenter

DIF har undersøgt, hvad der får unge til at vælge foreningsidrætten til og fra. Erfaringerne viser, at de bedste løsninger opstår, når unge får ejerskab og udvikler tilbuddene sammen med foreningerne.

De første ungelaboratorier er allerede gennemført, og erfaringerne bruges nu til at skabe endnu bedre muligheder for unges deltagelse, medbestemmelse og frivillige engagement.

Målet er at inddrage i alt 15 foreninger i udviklingen og afprøvningen af nye tilbud til unge.

Søg 30.000 kr.

Har unge i jeres forening en idé, der fortjener at blive prøvet af?

I kan søge 30.000 kr. til et ungelaboratorium.

Det kan være en ny aktivitet, en anderledes organiseringsform eller et projekt, der kombinerer idræt med eksempelvis kultur, bæredygtighed, demokrati eller frivillighed. Det afgørende er, at de unge driver idéen, og at projektet tør udfordre vanetænkningen. Det vigtigste er ikke, at eksperimentet lykkes perfekt, men at det skaber ny læring.

Hvad lægger vi vægt på?

  • De unge skal være med til at udvikle og drive idéen.

  • Idéen skal gerne udfordre den måde, vi plejer at gøre tingene på.

  • Det skal være okay at prøve noget nyt og lære undervejs.

  • Vi vil blive klogere på, hvad der kan gøre foreningslivet mere attraktivt for unge.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Beskriv kort jeres idé og den udfordring, mulighed eller nysgerrighed, I gerne vil undersøge. Fortæl, hvad der gør idéen ny eller anderledes, hvordan de unge er involveret, og hvordan I forventer at bruge de op til 30.000 kr. Beskriv også, hvad I håber at lære eller blive klogere på gennem eksperimentet.

Derudover skal I oplyse kontaktperson, mailadresse, telefonnummer, foreningsnavn og CVR-nummer.

Det vigtigste er ikke, at idéen er færdig eller gennemarbejdet. Vi vil gerne høre om idéer, der har potentiale, og som de unge har lyst til at føre ud i livet.

Har I en idé?

Tilmeldingen er åben, og ansøgninger vurderes løbende.

Vi ser gerne, at de udvalgte ungelaboratorier sættes i gang i løbet af efteråret 2026.

Send jeres ansøgning til ungekonsulent i DIF Kasper Ehlers på kae@dif.dk.

  • Vi tror på værdien af at involvere de unge mest muligt i udviklingsprocessen. Gennem samskabelse med de unge eksperimenterer vi med nye idéer og udvikler fremtidens idræt.

Hvad er et ungelaboratorium?

... et nyt aktivitetstilbud, en ny måde at organisere fællesskabet på eller et initiativ, hvor idræt kobles med eksempelvis kultur, bæredygtighed, demokrati eller frivillighed.

Kontakt