Lad dig inspirere af andres måder at lykkes med frivillig-indsatsen på

Sammen om frivillige

Her på siden kan du få indblik i, hvordan andre idrætsforeninger arbejder med at tiltrække unge frivillige, styrke bestyrelsesarbejdet og skabe plads til dem, der vil bidrage mere fleksibelt. Lad dig inspirere og find idéer til jeres eget arbejde med frivillige.  

5 temaer om frivillighed

Dyk ned i hvert tema længere nede på siden, hvor du får præsenteret læringsvideoer inddelt efter de fem temaer.

1. UNGE FRIVILLIGE

Se med og bliv klogere på, hvordan Mills arbejder med unge frivillige

I Mills Club Skate og Event har de opbygget et stærkt miljø af unge frivillige, som er med til at forme og udvikle foreningen. Bliv klogere på, hvordan Mills arbejder med deres unge frivillige og hør de unge selv fortælle om, hvorfor de bruger så meget tid på at engagere sig frivilligt i foreningen.

Hør de unge frivillige fortælle om, hvorfor det er fedt at være frivillig i Mills

3 gode råd til arbejdet med unge frivillige

2. PERIODISKE FRIVILLIGE

I Randers gymnastiske Forening har man år efter år tilbagevendende frivillige, som ønsker at involvere sig i Harbour Challenge Randers. Få indblik i, hvordan foreningen får værdi af de mere løst tilknyttede frivillige og hør den frivilliges eget perspektiv på, hvad det stiller af krav til foreningen, hvis man skal motivere denne type af frivillige til at komme igen år efter år. 

Hør Natasha Møll Bie fortælle om sit arbejde som periodisk frivillig til eventen Habour Challenge Randers

Lyt med, når Frank Andersen, bestyrelsesformand i Randers Gymnastiske Forening, deler vigtigheden af periodiske frivillige og giver råd til arbejdet med dem

3. DET GODE BESTYRELSESARBEJDE

I Danske Studenters Roklub og Swim Team Taastrup arbejder de på at gøre det attraktivt og meningsfuldt at deltage i foreningernes bestyrelsesarbejde. Bliv klogere på, hvad de lægger vægt på for at skabe det gode bestyrelsesarbejde og få gode råd til en god struktur for før, under og efter bestyrelsesmøderne. 

Se med og blive klogere på, hvordan man skaber det gode bestyrelsesarbejde

Mød Pernille Løvengreen, strategikonsulent i DIF, og få tips til effektive bestyrelsesmøder og udvikling af idrætsforeningen

4. FRIVILLIGKOORDINATOR

I Skive forenerede Håndboldklubber har de i flere år haft en frivilligkoordinator, som styrker fællesskab og koordinering af frivillige i forbindelse med deres arrangementer. Personen sikrer en god kobling mellem ledelse og de frivillige på gulvet. Hør hvilken værdi det skaber for Skive FH at have en frivilligkoordinator. 

Mød Susanne Trier Hansen, frivilligkoordinator i Skive FH, og få indsigt i hendes arbejde

Jesper Sørensen, direktør i Skive Forenede Håndboldklubber, fortæller om frivilligkoordinatorens betydning og forskellen, de gør

5. DE 7 TYPER AF FRIVILLIGE

Frivillige kommer med forskellige drømme, behov og ønsker til at engagere sig i en idrætsforening. Når I forstår, hvad der motiverer dem, kan I både tiltrække nye og fastholde dem, I allerede har. Vi har kortlagt 7 typer af frivillige – hver med deres egen drivkraft. Se videoen, og få inspiration til, hvordan I kan arbejde målrettet med at skabe gode oplevelser for alle typer frivillige i jeres forening..

Bliv klogere på hver af de 7 forskellige typer af frivillige

Hør hvordan der skabes gode rammer for frivillige, og hvordan de kan motiveres og anerkendes for deres indsats i foreningen.  

For mere information