Esport, bevægelse og stærke fællesskaber

I DIF arbejder vi for at forene esport, bevægelse og performance i fritidsklubber, skoler, efterskoler og esportsforeninger. Med meningsfulde forløb bliver træningen mere end gaming – den styrker både fællesskab, performance og børns og unges trivsel.

DIF har flere års erfaring med at tilpasse forløb til den enkelte forenings/holds medlemmer, lokaler og trænerkompetencer.

Som en del af DIF's Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU), som er støttet af A.P. Møller Fonden, har DIF udviklet to forskellige gratis forløb, der henholdsvis har fokus på inddragelse af bevægelse i esportstræningen samt fokus på performance og udvikling af esportsudøvere. 

DIF tilbyder to forskellige gratis esportforløb

Vil I vide mere om forløbene, eller har I spørgsmål til, hvordan det kan tilpasses jeres forening, skole eller hold? Vælg det specifikke forløb og udfyld kontaktformularen, så kontakter vi jer til en uforpligtende snak.

Forløb for børn og unge, der inddrager meningsfuld bevægelse i esportstræningen.

Esport og bevægelsesforløb

DIF’s esport- og bevægelsesforløb er skræddersyet til esportsforeninger, der ønsker at styrke børns og unges trivsel og sundhed. Forløbet er gratis og har fokus på at integrere meningsfuld fysisk aktivitet i esportstræningen. Indholdet tilpasses den enkelte forenings behov og træning i tæt samarbejde mellem DIF's underviser og foreningen.

Esport og bevægelsesforløb
Forløb for ambitiøse unge esportsudøvere, der styrker både performance og trivsel.

Esport og performanceforløb

Med DIF's Esport- og performanceforløb opnår I ny viden, praktiske erfaringer og refleksioner om, hvordan I kan udvikle jeres unge esportsudøvere. Forløbet er gratis og kombinerer teori, dialog og øvelser samt ét fast bevægelsesmodul. Forløbet vil blive tilpasset holdets konkrete behov og ambitioner i tæt samarbejde mellem underviseren og holdets træner.

Esport og performanceforløb