De Olympiske Lege

DIF er ikke blot Danmarks største breddeidrætsorganisation. DIF er også Danmarks Olympisk Komité og har det overordnede ansvar for den danske deltagelse ved OL.
DIF er ikke blot Danmarks største breddeidrætsorganisation. DIF er også Danmarks Olympisk Komité og har det overordnede ansvar for den danske deltagelse ved OL.

Hvad betydet det at stå for den danske deltagelse til OL?

Det betyder alt fra at repræsentere dansk idræt politisk over for den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at stå for lavpraktiske opgaver som hotelbookinger, transport og olympisk beklædning.

Som national olympiske komité i Danmark er det også DIF, der fastsætter de danske udtagelseskrav til OL og udtager atleter, trænere og ledere til OL. I praksis sker det i et tæt samarbejde mellem DIF, specialforbundene og Team Danmark.

Minder fra Tokyo 2020

#AllForDenmark

Hvad er Olympismen?

OL er mere end sportskonkurrencer og medaljer. OL bygger på en livsfilosofi, som kaldes olympismen.

Tankerne bag olympismen var Pierre de Coubertins, der i 1896 grundlagde de moderne olympiske lege. For ham var det at dyrke sport at lære at opføre sig efter bestemte regler og værdier. I sport respekterer man sin modstander, man kæmper modigt og selvstændigt, man bruger både sin krop og sin intelligens, og man yder sit bedste. Man lærer om gensidig forståelse, venskab, ærlighed og hjælpsomhed. Det er disse værdier, der udgør olympismen.

Fællesskabet om sporten er vigtigere end at vinde. Det er nemlig i fællesskabet, at olympismen har sin virkning. Ved at så mange som muligt dyrker sport, vil der opstå venskab og respekt mellem mennesker på tværs af landegrænser. Når unge mennesker fra hele verden mødes hvert fjerde år, kan OL dermed være med til at skabe fred og forståelse mellem mennesker.

Til OL-åbningsceremonien afgiver udvalgte atleter og dommere et olympiske løfte på vegne af samtlige atleter og dommere. De lover, at samtlige atleter og dommere vil respektere og overholde reglerne i den sande ånd til ære for sporten og hinanden.

OL

Hvad er Olympic Solidarity?

Olympic Solidarity er simpelt forklaret ’en pulje penge’, der er drevet af IOC og har til formål at støtte de nationale olympiske komitéer i den sportslige udvikling og den olympiske bevægelse.

Pengene udbydes i en række udviklingsprogrammer og scholarships og støtter dermed både projekter, potentielle OL-atleter og generelt udbredelsen af den olympiske bevægelse.

Dansk støtte
Eksempelvis har Olympic Solidarity både støttet danske OL-atleter i deres kamp mod OL-kvalifikation samt det danske Skole OL og OL-aktiviteterne på Experimentarium i forbindelse med OL i Tokyo 2020.

Pengene i Olympic Solidarity kommer fra IOC’s salg af TV-rettigheder, og samlet set uddeler Olympic Solidarity over fire år mere end 500 millioner US-dollars.

Ansøgninger til Olympic Solidarity går gennem DIF, som er ansvarlig for den faglige vurdering og prioritering af, hvilke initiativer der skal søges om støtte til.

Læs mere om Olympic Solidarity

All for

Denmark

Så mange medaljer har Danmark vundet

Nedenfor er oversigten over de danske vundne medaljer ved de Olympiske Lege siden 1896.

OL

Historie

OL er verdens største sportsbegivenhed med over 10.000 atleter. Men sådan har det ikke altid været. OL har en unik historie og trækker tråde tilbage til år 776 f.Kr., hvor legene blev afholdt i oldtidens Grækenland i forbindelse med religiøse ritualer.

Hvert fjerde år mødtes græske mænd for at dyrke guderne og deres sport på hellig jord ved Olympia. Der var kun én idræt på programmet - et løb på 192,27 meter. Manden, der sejrede i det prestigefyldte løb, fik en æblegren som præmie.

I en årrække forsvandt oldtidens lege i glemslen, og først i slutningen af det 19. århundrede lykkedes det den franske baron Pierre de Coubertin at skabe de moderne olympiske lege. På den franske barons initiativ blev der i 1894 afholdt en sportskongres, hvor Den Internationale Olympiske Komité, IOC, så dagens lys.

Herefter blev det første moderne OL afviklet i Athen i 1896 – og OL er afviklet og har udviklet sig lige siden. Flere lande og sportsgrene er løbende kommet til. Og ritualer og symboler har udviklet sig med eksempelvis den olympiske ild, de olympiske ringe, ceremonierne osv.

Læs mere og gå på opdagelse i den olympiske historie 

For mere information