Ni idrætshaller med i spændende opløb

Idrætshallerne skød op i alle lokalsamfund Danmark i 60’erne og 70’erne, men siden har danskernes fritidsvaner ændret sig, og derfor er der behov for bæredygtige ombygninger, så hallerne kan rumme flere aktiviteter og samtidig i højere grad blive sociale samlingspunkter for lokalsamfundet.

Derfor lancerede Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund kampagnen ’Idrætshaller til Tiden’. 39 haller fra hele landet søgte om at få et udviklingsforløb med en arkitekt. Ni af de 39 haller blev udvalgt og fik hver et projektforløb med en arkitekt.  

De forløb er netop gennemført, og skitsetegningerne for ombygningerne er udarbejdet. Nu er de ved at blive bedømt, hvorefter tre af hallerne til januar 2027 bliver udnævnt til fyrtårnsprojekter og får et tilskud på op mod 10 millioner kroner til at realisere byggeriet.

”Lokale og Anlægsfonden har fulgt alle projekterne tæt, og jeg må sige, jeg er meget imponeret. Det kendetegner alle projekterne, at der er stærke visioner med fokus på bæredygtighed og lokal betydning. Jeg glæder mig til at dykke endnu mere ned i projekterne i de kommende måneder sammen med DIF og flere andre dygtige fagpersoner, hvor vi skal udpege tre fyrtårnsprojekter. Det bliver et svært valg. Alle ni projekter har stor kvalitet og får stor betydning for lokalsamfundene, og vil samtidig tjene som inspiration for alle andre idrætshaller i Danmark”, siger Ola Mattsson, der er udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.

Er man ikke blandt de tre udvalgte haller, betyder det dog ikke nødvendigvis, at rejsen ender her. Projekterne er allerede godt på vej med det arbejde, de har lavet, til at kunne søge støtte fra LOA på normale vilkår.

Flere aktiviteter og sociale mødesteder

Der findes i dag cirka 1.600 klassiske idrætshaller i Danmark, som primært er designet til boldspil. Ved at bygge om med fokus på fleksibilitet, sociale fællesskaber og bæredygtighed vil hallerne kunne omfavne meget mere end de klassiske idrætter.

”Vi elsker idrætshallerne, og de har gennem generationer haft stor betydning for danskere i alle aldre. Men idrætsvanerne har ændret sig, og hallerne skal i dag kunne mere for flere. De skal både styrke foreningslivet og åbne sig for nye brugere. Jeg er sikker på, at denne kampagne og de konkrete byggeprojekter vil give værdifuld inspiration,” siger Lasse Lyck, konsulent i Danmarks Idrætsforbund med ansvar for byggeri, byudvikling og planlægning af idræts- og bevægelsesfaciliteter.

Beskrivelse af de ni idrætshaller, der har gennemført et udviklingsforløb. Billederne ovenfor står i samme rækkefølge.

Løkken Idrætscenter: Her er hallen fuldt booket, men mangler at fungere som naturligt mødested. Projektet vil ændre Løkken Idrætscenter til et idræts- og aktivitetshus, der giver byen et mere åbent, fleksibelt og levende samlingssted for flere. Ændringen skal ske med afsæt i husets ikoniske 70’er stil og naturen ved Vesterhavet.

Asaa Hallen: Her savnes flere aktive, især unge og voksne. Hallen har i dag 300–400 brugere, men opleves lukket på grund af sin arkitektur. Ved at lave et samlet ankomstområde med ny hovedindgang, en fælles opholdsstue og et større åbent og fleksibelt rum skal Asaa Hallen ændres til et aktivitetshus og samlingspunkt, hvor bevægelse og kreativ udfoldelse smelter sammen og fremmer både fysisk og mental trivsel.

Stadionhallen Holstebro: Stadionhallen midt i Holstebro by har potentiale til mere liv, både for nuværende og potentielle nye brugere. Derfor vil man omdanne hallens lukkede rum, gange og oversete kvadratmeter til lyse og sammenhængende miljøer og fleksible arealer. Samtidig ønsker man at introducere en åben driftsform, der giver nye brugere mulighed for at udvikle og afprøve aktiviteter uden at binde sig til faste tider fra begyndelsen.

Ølgod Hallerne er udbygget i flere etaper, hvilket har skabt oplevelsen af, at rummene er lukkede. Ønsket er at skabe et nyt hjerterum centralt i hallerne, hvor forpladsen mod vest,

skoven mod øst og hallerne mod nord og syd mødes i ét samlet rum. Samtidig vil projektet arbejde med hallernes kantzoner og åbne hallerne op, så der kommer mere dagslys ind og opstår nye kig på tværs af bygningen, der kan skaber bedre overblik og en oplevelse af samhørighed mellem husets funktioner. Hallen har op mod 500 daglige brugere.

Hammershøj Hallen er fuldt booket, men ønskes gjort mere levende, moderne og åben ved at lave en ny ankomst og plads ved hallen, en bedre udnyttelse af vægge og m2 samt en række nye åbninger i hallens murværk i alle retninger. Huset skal rumme både idræt, kreative aktiviteter og uformelle møder og indgå som en del af projektet Højdepunktet, der skaber en helhed mellem hal, skole og friluftsbad og gør hallen til mødested for beboerne i Hammershøj og de nærliggende landsbyer.

Kolt-Hasselagerhallerne: Kolt-Hasselager har haft befolkningstilvækst siden 2015, og udviklingen forventes at fortsætte. Idrætshallerne opleves som nedslidte, lukkede og usammenhængende. For at gøre dem til et stærkt og bæredygtigt samlingspunkt for hele lokalområdet, vil man bygge de to haller sammen og etablere en ny fælles identitet og indgang, der også skal fungere som stedets dagligstue og caféområde med vision om at blive stedets spisestue. Et levende mellemrum, der forbinder hallerne – både inde og ude. 

Marskhallen i Højer står alt for ofte tom og de forskellige brugere er meget spredt i hallen. Derfor skal den gentænkes som et åbent og tilgængeligt aktivitetscenter for alle generationer. Fokus er på at etablere et nyt centralt hjerterum i hallen og skabe huller og nye forbindelser i de eksisterende bygninger, så rammerne bliver mere inkluderende og livlige. Også organiseringen af huset skal gentænkes, så de lokale ønsker om flere aktiviteter og øget fællesskab kan lade sig gøre inden for de eksisterende rammer.

Skovparkhallen i Nyborg adskiller sig med sin særlige arkitektur og sit karakteristiske tag med halvbuede betonelementer. Fremover skal hallen ikke bare være en nøglehal, men et åbent og inviterende kvartershus, der er lettere at aflæse og tage i brug – både for de faste brugere og for Skovparkkvarterets beboere, lokale grupper og brugere af Teglværksskoven og stranden. Ved at åbne facaderne, lave trygge stiforbindelser og skabe plads til aktiviteter omkring hele bygningen er der bl.a. fokus på at sikre sammenhængskraften i kvarteret.

Sakskøbing Sportscenter: I Sakskøbing på Lolland ønskes et idræts- og fællesskabshus, der samler mennesker på tværs af alder, fysik og interesser og giver plads til både organiseret idræt, spontane aktiviteter og fællesskab. Sportscenteret har en anderledes arkitektur med syv plan, men fremstår nedslidt. Projektet indeholder både forslag om nedrivning, transformation og nybyggeri. Det nye skal bygges med det eksisterende, og de kvaliteter, materialer og spor, der kan bevares, skal indgå aktivt i den nye helhed. Hallen er fuldt booket, og projektet skal imødekomme efterspørgslen og bidrage til bedre sundhed.